Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyre Rein
93
«Nei, nei, lad mig forstaa Dem. — De — De taler om
Kontoret ja —. Jo, jeg skal forbedre mig.»
«Nei, Kvigstad ,— det er mig, som venter paa–
Miraklet!» kom det næsten lydløst, før hun blindt
voldsomt rev op Gadedøren og flygtede ind.
–Senaftes meldte Dombjelderne Selskabets
Tilbagekomst, og Reisetøiet kom af under høirøstet Latter og
Snakken...
Jess var i fortumlet Perlehumør og gjorde to Gange
Attentat paa at bære Christiane fra Slæden op ad
Trapperne, før han halvt løftende geleidede hende i
Reise-kaaben og Sokkerne. Han havde i sin Lyksalighed nær
friet til hende i Slæden. Han var biet kaldt ind i
Soveværelset til en fortrolig Konference med Tante Ra, som
havde udtalt sig om, hvor let Veien laa for ham med
hans indtagende Væsen, hans Evner og stærke
Familieforbindelser, — naar han blot vilde bestemme sig til
den lille Kraftanstrengelse at ta Eksamen! Hun havde
derhos indstændig paalagt ham at gaa op til Oberst
Gjeddes med hendes Hilsen og sige dem, hvor helt
charmeret hun var i deres Datter Christiane, — hvilken Dame
hun var, og hvilket fint taktfuldt Væsen.
Men Summen af det hele blev en Hundrededalerseddel
til at ordne sin formodede Gjæld med og «komme i
Gjænge igjen».
... Idetheletaget havde Tante Ra været ret i sit gode
Hjørne, helt opstemt af det høifornemme Besøg, — hun
havde interesseret undersøgt og gjenkjendt de forskjellige
Klædningsstykker — det var fra Bedstemor Reichwein
og d e t endog fra en Oldemor–
Christiane havde med engang vundet hendes høieste
Egard, — saa hun endog lod hende forevise sig i den
safrangule Kjole, hun havde baaret, dengang hun fulgte
sin Mand, Præsidenten, til Kroningen ...
Derunder havde hun Gang efter Gang hidsig knebet
Marianne i Armen og hvisket: — «Dette er jo rigtig
noget for Jess, Du... Med hende vilde han være i Orden
og Gjænge, — og midt i alt, hvad Landet kan byde af
Udsigter og Fremtid!» ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
