Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Dyre Rein
meldte hun. Og til Vaaren vilde hun være
Lensmands-madam henne i Vestdalen. Det var det bedste Ombud i
hele Amtet, og ham havde hun jo kjendt helt, siden hun
var tretten Aar.
Og bare nu Far og Mor blev fornøiede, — hun var saa
spændt, saa spændt!
Da Sorenskriveren saa traadte ind, kastede Fruen et
hastigt forskende Blik hen paa ham; men lod sig ikke
forstyrre; — vedblev at tælle og vinde op Garn over
Kortbladene til de forskjellige Prøver.
Han saa sig om i Stuen paa deres Sysler, om her var
noget Indpas at faa for de temmelig stærke Meddelelser,
han bar paa.
«Ja» — yttrede Fruen for at sige noget, idet hun
rettede sig lidt, — «nu er vi saamæn alt lige inde i
Hverdagene igjen, Du Merete, — en pludselig Forandring fra
igaar! — Hvad nu dette ny Aar vil bringe»... kom det
lidt efter med et Blik hen mod Sorenskriveren for
yderligere at lette ham Broen. «Der kan jo hænde saa
mangt» —
«Hvor er Barbara, Alida?» — spurgte saa
Sorenskriveren; Stemmen vibrerede af Tilnærmelse. «Jeg har
noget at tale med hende om, — noget vigtigt!»
«Barbara er paa Staburet og lægger op Niste til Lars,
som skal kjøre Tømmer,» oplyste Fruen. «Hun er vist
straks færdig.»
«Se her, hvad vi finder oppe paa Gjæsteværelset efter
Nergaard,» kom Marianne ind. — «Se — og beundre,
Eufemia! — de udsøgte Tøfler, som han har glemt...
Kulørt Silkefoder og broderede Sommerfugle, — rigtig
noget finfint som Nergaard selv!»
Man tog Tøflerne i Betragtning —
«En snil, hyggelig, af sit eget selv ømfindtlig optaget
Herre!» smaalo Fruen. «Hold Dig heller til Gaarder, Du
Eufemia,» spøgte hun. «Der er Stof til en Mand! —En,
som ikke gaar afveien for Smaapirk og Saarhed ...»
«Hu—um» — kræmtede Sorenskriveren. Ansigtet blev
stramt lukket, og der kom noget stumt forbittret i Blikket.
«Det var Barbara» ... mindede han lidt hæst. «Naa,
der kommer hun.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
