Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyre Rein
99
Han vinkede hastig gjennem Vinduet til hende.
«Ja, min kjære Barbara!» — lød det, da hun kom ind,
alt taareblank i Bevidstheden om, hvad der forestod. «Det
er jo en stor Efterretning, jeg har faat idag. — Henschien
ber om din Haand, og det lader, som Du har bestemt Dig.
— Jeg har lært at skatte ham som en grundhæderlig og
bra Mand, — og, naar Du saa har Godhed for ham,
saa —. D u vil sandelig ikke gjøre nogen ulykkelig, min
kjære Barbara!» — tillagde han i en egen Tone.
«Og allerede til Vaaren vil han sætte Hus ...
Ja, Udstyret,» — sa han med et betydende Blik
henover mod Fruens Kant — «det henhører under det
kvindelige Departement og faar der afgjøres. Af mig faar
Du en Bankbog paa otte hundrede Specier. Det er din
tiltænkte Arv. Og saa véd Du, at jeg altid vil følge Dig
og hjælpe og støtte Dig, om det behøves.»
Han klappede Barbara mildt paa Skulderen ...
«Ja, mit Barn, — jeg maa nu over og skrive et Par
Breve, som straks skal gaa med Ekspres til Postaabneriet.
Foruden Henschien har idag ogsaa baade Rein og
Kvigstad, — som vil ta sin Eksamen, — meddelt mig, at de
af hver sine Grunde er nødt til at forlade Kontoret, saa
jeg kommer til at arbeide med helt nyt Personale.»
Fruen rykkede til, og holdt paa at udbryde i noget;
men tog sig.
Alida gjorde en pludselig Bevægelse, saa Garnvinden
væltede, — og Marianne sendte et skarpt speidende Blik
hen paa Merete, som med ét blev saa gusten graa —
Sorenskriveren begav sig over til Kontoret igjen ...
En Mand___mumlede han — En Mand ... Bolettes
brutale Maal paa Menneskene! ...
•
Rein trak op og fordybede sig om Eftermiddagen atter
og atter i en liden hastig sammenlagt Brevlap, hvis Oblat
var tiltrykket med et Fingerbølle, og som Merete i
Forbi-skyndende havde stukket ham i Haanden. «Læs!» —
havde hun hvisket med et næsten bydende Alvor. Der
stod:
«Reis ikke — reis ikke, Rein —. Far kan ikke miste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
