Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Dyre Rein
— I denne Tid af Travlhed opover Ørene levnedes der
Rein kun Søndagene til Jagtudflukter.
Allerede om Aftenen Lørdag kom han denne Gang ned
i Spisestuen, hvor Merete stod over en Bunke Lærred fra
Væven og ventede paa, at Alida skulde komme ind igjen
fra Kjøkkenet at vige det op med hende.
«Dette kan jeg hjælpe Dem med,» sa Rein, «hvis De
bagefter vil skaffe mig noget Niste; jeg drager ud
aUe-rede inat... Hold blot fast der, saa viger jeg op Bugterne
til Dem... Hvor langt? — én Alen — Fem Kvarter? —
Seks Kvarter? — De hører, jeg forstaar det.»
Hun maalte, og han lagde Bugten ved fem Kvarters
Længde ind under hendes Finger... «Holder De fast?»
Der blev som en forvirret Hasten, da hans Haand saa
kom i Berørelse med hendes, og ved en næste Oplægning
var det som Fingrene trak sig brændt tilbage.
Men saa gav han hende Vig paa Vig i Haanden...
Han stod stum, og hun rød, saa Blodet suste, med
Øi-nene gjemt nede i Tøiet... Begges Hænder skalv.
Saa var det helt viget op.
Ved sidste Bugt greb han dødbleg indover Haanden;
men slåp saa pludselig, næsten som han stødte den fra
sig, og blev staaende og stirre ud i Rummet, medens hun
forfjamsket ordnede Tøiet sammen paa Bordet.
«Jo,» lød det forceret noget efter, da Alida kom ind,
— «jeg agter mig ud i Maaneskinnet inat, — en hel Mil
paa Skøiter opover Lovandet, — saadan alene i Ødet —
bare med en langstrakt Skygge ved Siden. Ha, ha, ha» —
lo han underlig meningsløst–. «Tak, — skik mig saa
lidt Niste op paa Værelset,» bad han, som han braat
vendte sig og gik.
–Merete gik der Søndagen udover — va’r —
oprevet ... Det var, som det blanke Lys af Snesmeltningen
saa let vilde skjære Vand i Øinene og Landskabet dirre
gjennem det...
Hun fortabte sig snart ved det ene, snart ved det andet
Vindu deroppe ...
Nogle af Husets Folk kom kjørende hjem fra Kirken
og lidt efter et Par af Tjenerne gaaende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
