Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyre Rein
103
Der slog Stegeduft ud fra Kjøkkenet og opigjennem
Gangen, og Kontoristerne vankede ledige om dernede og
ventede paa at blive kaldt tilbords.–-
— Ovenpaa den lange Søndags Middagssøvn, der tog
Drengestue, Kontor som Hovedbygning ind i sin Døs,
vaagnede der som en ny Virksomhedsaand med Planer
for Resten af Dagen ...
Man enedes om at spadsere hid eUer did, og nogle af
Damerne tog Reisetøiet paa. Et Par af Kontoristerne drog
over Elven til Klokkerens for at faa sig Kaffe og et Slag
Kort...
Barbara havde trukket sig tilbage til Soveværelset, hvor
hun nyttede Tiden til at rydde og ordne og pakke
sammen i Skuffer og Gjemmer, saa det laa færdigt til den
afgjørende Dag og Brylluppet.
— I den stille Eftermiddag slikkede et blegt Skimt af
Vaarsolen endnu her og der oppe i Snehøiderne, og en
og anden Gang lød fjerne underlige Døn gjennem Luften
fra Lovandet bag Aasen, der slog lange tordenbragende
Brister og Revner i Isen.
Merete gik derude paa Gaardspladsen og saa og
lyttede ...
Hun strøg og klappede Ajax, der snusede mod hende og
løb med sin hjelmbuskvaiende Hale op og ned ad Veien,
som den ventede nogen ...
Nu mod Skumringen kom enkelte af de andre hjem
pratende og oplivede af Turen, — Augustinusen og
Yar-mann, — den ny Kontorist, som skulde remplacere
Hen-schien —, fra deres Visit hos Klokkerens.
Ajax sprang pludselig høit gjøende ned mod Porten,
hvor Rein viste sig i Halvdunkelheden.
Han tyssede paa Hunden, hilste kort og slængte en stor
fældet Tiur hen paa Trappen.
«I kan tro, han tog sig ud der i Solrendingen imorges,»
— lød det i en egen eksalteret Tone, — «da han
pludselig gav sig til at spille oppe i Furuen! — Jeg la til
Kinden, medens den legte og spillede sig blind og gal med
lukkede Øine imod Solskjæret. — Den sa op Vers paa
Vers af Høisangen slig, at jeg bekjender, han holdt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
