Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Dyre Rein
gaa dernede i selve Parken og ta den i Øiesyn, —
betragte og se sig om. Han stak derind, naar han om
Eftermiddagene kom hjem fra sine Turer nedover Markerne
og Jorderne, hvor Folkene pleiede og saa’de.
Fruen rystede paa det mægtige Hoved med noget som
et Smil.
Ja, de Mandfolk, — de Mandfolk! ...
En bevæget Vaar, — med alskens Forandringer i deres
Hjem, ■— anstrengte Maaneder fulde af Vanskeligheder
og Ansvar for Far paa Kontoret.
Og ikke et Ord sammen om nogenting! ...
Merete og Rein begyndte at uro hende.
Merete havde her øiensynlig mistet al Kritik, alt
Omdømme. Han kunde optræde saa hensynsløst og stødende,
som han blot vilde, — det gjorde ham kun desto mere
tiltalende og interessant, lod det til! Det var jo virkelig
gaat saavidt, at man uvilkaarlig havde vænnet sig af med
at sige et Ord om ham i hendes Nærværelse; man saa,
hvor hun led, og hvorledes det pinte hende...
En forunderlig uberegnelig Natur var han ... Saa
selvforglemmende, naar det gjaldt at bistaa Far paa
Kontoret, — og ellers saa fuld af Luner, og — ondsindet kunde
man næsten sige —
Intet Parti at ønske det, nei —
Fruen sad endnu tilbagelænet i Stolen under sine
Betragtninger, da Alida hastig traadte ind og lukkede Døren
fast efter sig.
Hun gik med oprørt Holdning et Par Gange over
Gulvet, før hun dybt aandende stansede foran Moderens
Lænestol:
«Ja, — Du vil kanske synes, det er en Sorg, Mor. —
Men det er overveiet og lader sig ikke forandre!»
Ansigtet var blegt og bestemt, Hodet som en ren præget
Medaille —
«... Min fine Uldkjole i Væven kan der nok bli Brug
for. Men Silketøiet hos Hambro, som Du igaaraftes sa,
jeg nødvendig maatte ha, det blir der ikke noget af —
Aldrig, aldrig tar jeg Groth — aldrig! — Det var
Tante Ra’s vise Forsorg det,» — haanlo hun, — «at faa
klinket mig fast til dette Jernværket___Jeg har nu gaat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
