Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyre Rein
105
foran Himmelsengen, der med sit mægtige hvide,
frynsede Omhæng indtog Baggrunden.
Fruen sad alene, og hendes Øine fulgte gjennem det
let grønlige Skjær i de smaa Ruder den skarpe Skygge af
Hovedbygningen, der mere og mere trak sig tilbage fra
Haveplænen. Det kunde kanske bli noksaa tørt der, som
Solen nu stegte om Dagen, — der var grund Jord, —
trængtes at blive overgaat baade Morgen og Aften med
Sprøiten —
Det gik i hende at trække i Klokkestrengen og kalde
paa Barbara.
Hun rystede paa Hodet... Det var ikke første Gang,
hun tog sig i den Distraktion!
Hun savnede Barbara baade her og der, hendes altid
flinke hjælpsomme Haandsrækninger, — savnede hende
dobbelt nu, Huset ogsaa maatte undvære Marianne, som
for over en Maaned siden var reist hen til Groths paa
Værket, hvor hun havde tilbudt sig at praktisere, hvad
hun havde lært af Moderen, — at pode alle Frugttræerne
der. Det var smittet herfra, lod det til. Den store gamle
Have skulde fornyes og pudses op, — formodentlig til de
Unge...
... Ja, nu sad lille Barbara som Lensmandsmadame
Henschien borte i Vestdalen og havde sin egen Have at
stelle med, — skrev jo, at hun længtes og om Besøg.
Hun maatte ha Besked om alt paa Gaarden, hvordan det
stod til i Fjøset og med Randi, og hvormange Kreaturer
der sendtes til Sæters iaar... Naa, — det gik vel over
efterhaanden. Vangen havde, saa at sige, været hendes
Verden og al hendes Horisont...
Det havde isandhed været en Taarernes Dag, da hun og
Henschien i al Stilhed blev viet paa en Hverdag ivaares
over i Kirken, og de saa drog afsted med Storebrunen og
Borken for Kaleschevognen ...
Og Præsenterne kom jo, — Potagesleven, de atten
Spiseskeer og to Dusin Theskeer fra Guldsmeden inde i
Hovedstaden. Men det havde været en Møie at faa
overlagt og bestemt det med Far ad de evige Mellemveie...
En Pinagtighedens Tid! ...
Og nu kommer Smaapigerne med, at de har set ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
