- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XI Bind. Dyre Rein. Faste Forland. /
109

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dyre Rein

109

— Som hun en Morgenstund sad hensunket i sine triste
Betragtninger, blev Døren næsten stødt op.

Det var Merete dette, som fløi slig!

Hun ænsede ikke Irettesættelsen; men kom styrtende
hen og holdt en Rose op mod Moderen. Ungen straalte,
som hun aldrig havde set en Blomst før.

«Ser Du den, Mor?»

«Aa ja, naar Du ikke holder den saa lige op i mit
Ansigt.»

«Den er fra Far!» — kom det saa jublende, at hun
næsten ikke kunde faa Ordene frem.

«Fra Far!»–Fruen greb den og saa nøiagtig paa

den.

«Jeg skulde gi Dig den og sige, at det er den første fra
din ny Have! Han vilde komme op og se til Dig i
Eftermiddag og høre, hvordan det staar til,» — fulgte det
hæseblæsende.

Fruen sad en Stund stum. Saa reiste hun sig og gik
hen til Vinduet, som hun studerede Rosen, medens hun
lumskelig strøg den ene Taare efter den anden væk fra
Øinene ...

«Hvor er mit Lommetørklæde,» lød det utaalmodig.

«Saa han sa det Du? — Du syntes det saa ud, som han
likte Anlægget? ...

Denne Rose har han fra den øvre Hæk, — deroppe har
han altsaa været...

Jeg vidste jo, at det engang maatte komme, — at han
vilde bli glad i det...

Han har sandelig bedre Gehør for min Have han, end
jeg for hans Musik,» lo hun, medens hun tilbørlig svalede
og tørrede Ansigtet med Lommetørklædet.

Noget efter sad hun lunt tilbage i Stolen og saa med
Behag henimod Solen og Vinduet.

«Han kommer, saamæn, til at rykke ud med en
anderledes paakostelig Forsoningsgave,» brød hun ud med et
vist Lune, — «alle Lægterne til Havestakittet! — Her i
Skuffen ligger Regningen fra Sagbruget — fem og tyve
Specier. Dem vil han nu med Glæde lade sig mulktere
for,» — gottede hun sig.

«Det skal bli lettende at faa dem betalt!» ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/11/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free