Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Dyre Rein
Hun saa sig om —
«Vi skal faa Inger herop, Du Merete, til at pudse af
Vinduerne og Speilet og faa Dørhaven blank, — og se
lidt over, til jeg skal ha Stasvisiter!» spøgte hun.–
— Nyheden gik jo hastig som en Ild til Søstrene, og
det virkede Dagen lang som en skjult glad Fest i Huset.
Man saa lykkelig forstaaende paa hinanden, hviskende
overgivent, og hvert Ord fra Faderen eller Moderen kom
som i Transparent og fik sin gamle trygge, sikkre Værdi
igjen.
Det var som en Befrielse over det ganske Hus, — føltes
paa Kontoret og anedes kanske ude i Kjøkkenet, — at
der var sket en Forsoning oppe i Gudernes Verden.
— — «Har det ikke været en deilig Dag!» udtalte
Merete sig for Rein; han kom hen til hende, som hun
i Aftenheldingen laa og hyppede Jord op om Levkøierne,
de begyndte alt at springe ud og vise Farver. Haven
maatte jo holdes i bedst mulig Stand, til Moderen
engang begyndte derude igjen... «Jeg vidste der vilde
hænde noget glædeligt, da jeg vaagnede imorges,» —
vedblev hun opstemt. «Altid, naar jeg drømmer om store,
grønne Volde, kommer der noget rigtig overraskende
lykkeligt!»
«Saa De er sanddrømt, Jomfru Merete?»
«Ja det er sikkert! — Naar jeg drømmer om Vand og
om Blomster og Smaapenge — hu—uh, da véd jeg, der
blir noget leit.»
«Det er fordi De lægger Mærke til det — og der
hænder jo altid et eller andet at anbringe det paa ... Saadan
en ung Pige er da ikke overtroisk?» prøvede han lidt
inkvirerende.
«Overtroisk nei, — jeg tror ikke paa Spøgelser. Men
ellers —»
«Naa ellers? Hvad er der ellers?»
«Ja der er da meget, som er forfærdelig underligt, —
ikke til at begribe —»
«Hvad er det da, Jomfru Merete?» frittede han; der
kom som et uroligt Lys i Øinene paa ham.
«Ja, det kan jeg ikke sige, — og vil jeg ikke sige.
Men der er Ting, som er bestemmende for mit Liv!» lød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
