- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XI Bind. Dyre Rein. Faste Forland. /
115

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dyre Rein

115

«Ingenting at gjøre ved det Du! — Hun har rent ud
Aversion for ham.»

«Ingenting at gjøre ved det!» haanlo hun... «Det
ligner Dig Thomas. — Aversion — for en hel Fremtid ja
... Talemaader! — Jo, der e r at gjøre ved det! —
Gjenstridige Børn! ... Hvormange tror Du vel faar føie sine
egne Griller i det Kapitel. — Jo det skulde bli Tilstande!»

Hun rystede Pegefingeren mod ham:

«Lad Du bare Bolette sige hende, hvor Skabet skal staa!

— Eller er Bolette kanske ogsaa biet romantisk —
sentimental –hø, hørr» — drog det i Brystet paa hende,

— hun havde ondt for at trække Veiret.

«Ingenting at gjøre ved det Faster! — Her er noget
mere. — Du maa høre det ud» ...

«Mere? — Naar Du vidste, hvor modbydelig Du er,
Thomas!» hun gjorde Mine som af Kvalme.

«Du véd at Kvigstad er reist fra mig for at ta
Eksamen» ...

«Hvad?» Tante Ra saa hvast op.

«Det er ham Alida har bundet sig til, ham hun i al
denne Tid har holdt af —. Ingenting at gjøre ved det,
Faster.»

«Din Ingenting!» skreg Tante Ra; hun reiste sig som
Lynet i Stolen og smeldte Sorenskriveren et under Øret,
medens Stokken ramlede til den anden Side. Hun
dumpede ned igjen i Stolen med Kappen paa Kant — og
stønnede...

Det var en alt andet end let Haand, Sorenskriveren
havde kjendt, og han var helt rød paa den ene Side af
Ansigtet, da han raskt reiste sig, tog sig til Kinden og saa
paa sin Haand som for at begribe, hvad her var sket.

Han gjorde en Vending for at tage sin Hue, medens
der kom noget som et lidet Smil i den ene dybe
Mundvig...

«Thomas! Thomas!» — jamrede det hjælpeløst fra
Lænestolen ... «Gaa ikke ... Gaa ikke ... Min aien eneste

Dreng.–Ja det er ret,» — blussede hun op igjen, —

«forlad Du gamle Faster! — saa har hun ingen — ingen
igjen.–Nei, kom nu her Thomas, aien aien Dreng.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/11/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free