Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Dyre Rein
Kom nu her og sæt Dig i Stolen... Saa skal vi snakke
sammen om alt dette, Du» — lokkede hun.
«Sidst Du gav mig et Ørefigen, Faster, da var jeg
fjorten Aar. Samme Dag jeg kom hjem for at fornøie mig i
Ferierne... Og, naar det gaar saa sjeldent paa,» — lød
det halvt arg, halvt lystig.
«Ja, Du har altid været min Kjælegut,» græd Tante
Ra... «Du er nu vel ikke haardt fornærmet paa mig,»
— begyndte hun ængstelig at bede ... «Sæt Dig, sæt Dig,
Thomas, saa jeg kan se, der ikke er noget ondt i Dig,» —
skalv det... «Sæt Dig her» —
Hun fik fat i begge hans Hænder og strøg og kyssede
dem ydmygt —
«Kappen___Kappen...» tog hun sig til Hodet og
ordnede og rettede paa sig ...
«Kvigstad Du. — Vi faar se til at skaffe ham et
Fogderi!» udtalte hun pludselig oplivet...
«Bie! Bie, hvor blir hun af med Melkeringen. Eller vil
Du heller ha et Glas Madera, Du —. Bie! ... Bie!»–
— Paa Hjemveien med Figaro smaalo Sorenskriveen...
Situationen var med ét reddet...
... Og dette at bli behandlet som Gut igjen — smagte
saa forunderlig godt...
VI.
Rein og Merete.
Over Aasene bag Vangen løftede Bjergstrækningen sig
til en Kam, der mindede om Høif jeld.
Der, to Mile indover, laa Sorenskrivergaardens Sæter.
Det var derfra, hele den Vangenske Ungdom nu i den
lummerhede Sommereftermiddag kom nedover efter en
to Dages Sætertur.
Skyerne begyndte at drage op og samle sig i mørke,
urolige Masser —
Det saa truende ud; man frygtede Uveir og hastede
Hjemover ad Skovstien langs den stride, fossende Raelv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
