- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XI Bind. Dyre Rein. Faste Forland. /
118

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

Dyre Rein

Nei, jeg var videbegjærlig og lærelysten nok,» begyndte
han igjen livlig. «Men mit inderste Syn kunde de
desværre ikke faa sat civiliserede Briller paa.»

«Jeg indbilder mig, De gaar ligesom under et Fjeld,
der er utrygt for Skred,» sa hun eftertænksomt.

«Er De aldrig ræd for, at der kan falde Skred ind i
Deres Liv da, Merete?» spurgte Rein forskende.

«Aa — nei» ...

Hun rystede paa Hodet, og der kom noget lykkeligt op
i hendes Ansigt.

— Der begyndte smaa pludselige lumre Vindstød, og
Bølgerne slog og skvulpede mod Forenden af Baaden,
medens Vandet mørknedes af de opdragende Skyer.

«Tag Sjalet om Dem ... De er da ikke ræd for et lidet
Uveir vel? — De, som ikke engang frygter et helt Skred!»
opmuntrede Rein hende.

«Nei,» — brast hun ud næsten triumferende, — «jeg
har aldrig siddet tryggere.»

Vandet begyndte at hoppe af enkelte store
Regndraaber, og han gav sig til at ro stærkt og ta kraftige Tag
i Modvinden. — Det var, som Tankerne gik urolige i
ham...

Pludselig lyste der et Glimt i Halvmørket, fulgt af
Torden.

Han holdt paa Aarerne og saa sig om —

«Ja den, som kunde faa leve slig, indtil Ulv eller Ørn
tog én, — og Verden ikke var mere!» — undslap det
ham.

Tordenen bragede og dundrede mellem Fjeldene i den
snevre Dal, og Lyn lyste paa Lyn.

Merete sad der hensunken, stille, tryg ...

Der lød et pludselig skarpt Skrald, som om Lynet
rammede nogetsteds inde i Skogen.

Hun vak til —.

«Om det havde slaat ned her i Baaden — nu!» —
hviskede han, som ud af sin inderste Tankegang–-«Og

vi to faat bo under Sjøen her»–

Tordenen rullede, Regnen skyllede.

Veiret tiltog, — og det aftog igjen og lysnede —

Og de sad der med en underlig stille Fornemmelse af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/11/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free