Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyre Rein
117
Ved Lovandet blev man enige om at sætte over for at
komme hartigere frem. — Eufemia og Alida gik i den
ene Baad, hvor et Par af Kontoristerne førte Aarerne,
medens Rein foreslog at ro Merete i den lille Ege. De
øvrige maatte tage Veien rundt Vandet tilfods.
Man skyndte afsted —
Rein maatte først øse Baaden, der laa halv fyldt af
Vand, forsikkre sig om Nøglen og vende og tørre
Tofterne.
«Nu opi, Jomfru Merete!» —
Han heldede Baadkanten til, for at hun skulde faa
Fodfæste, og hjalp hende over, — kastede saa Randselen i
Forstavnen og en Bundt friske Fjeldblomster hen i
Meretes Fang.
Efterat have manøvreret Baaden ud mellem Stenene og
stødt fra Land, sad han nu med et vist roligt Behag og
trak ufortrødent paa Aarerne ...
... ««Jomfru Marie Guldsko»»___nikkede han mod
Blomsterne, dem hun sad og ordnede... «Jeg mindes
altid min Mor ved dem ... Det var hendes Yndlingsblomst,»
— snakkede han, medens han roede. — «Hun var saa
tungsindig, — og det gjorde saadant eget Indtryk paa mig
som Barn, da hun engang sa: — ««De der — de gule
skinnende, — de er de sidste Solspor af, at Jomfru Maria
har været her i Landet!»» — Hun var ligesom lidt katolsk
af sig og havde sine egne Forestillinger» ...
Merete sad og betragtede de fine, skoformede
Blomster —
«At ogsaa De engang har været liden,» — grublede
hun, — «og gaat der og snakket med en Mor! —
Anderledes end alle andre Gutter, tænker jeg mig... De maa
vel ogsaa ha siddet med en Lærer engang. — Men jeg kan
ikke forestille mig, at De ikke har vidst alting før.»
«Jeg husker bare,» — sagde han, «jeg stod og saa paa
min Mor, naar hun ligesom blev væk, — og undrede
over, hvor hendes Tanker kunde gaa, naar de saadan
fortabte sig i det fjerne, som Fugle — nogensteds ind i en
anden mystisk Verden —. Hvor man aldrig skulde
været!» fulgte det mørkt. «Det hævner sig at gaa over
Grænserne ... Grænser er de Former, hvor i Verden støbes...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
