- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XI Bind. Dyre Rein. Faste Forland. /
120

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120

Dyre Rein

Og de vandrede igjen sammen op mod Rafossen, Merete
og Rein, — mindedes, hvorledes de hin Gang havde set
og mødt hinanden der, hvad de havde tænkt og hvad de
havde sagt —

Medens de gik i Kvælden, var det pludselig, som
Fosse-susen holdt inde —

Han stansede som lyttende, — greb hende saa
krampagtig i Armen...

«Det blir saa stille, — som saa dødsstille ovenpaa
Livslarmen» ... udbrød han underlig bleg, — «som
Sandhedens nøgne Fjæregrund dukker op ...

Ubegribeligt. •. uforstaaelige — hvorledes Susen og
Rusen kan omdure Mennesket, — saa det for Eksempel tror,

det kan leve i denne Verden–-Uden at ha Eva!»

— vendte han det pludselig om til Spøg, da han saa, hun

blev urolig.–

— Han kunde undertiden stanse og stirre paa hende,
saa hun blev ængstelig —

«Ingenting, — ingenting, Merete!... Naar jeg ser, hvor
helt Du tror paa Lykken, — saa tror jeg ogsaa. Jeg maa
bare ta mig i det af og til, ligesom knibe mig i Armen.
Er det mig, som gaar midt i dette og, naar jeg vil, kan
røre ved Dig og forvisse mig? — Jeg har saa ondt for at
begribe, at Humlen summer, og Marihønen blinker, og
Bringebæret hænger, og Solen skinner, og Du staar der
hos mig, — bare for at j e g skal være lykkelig! — Kjære,
om Jorden forgik eller aabnede sig, — det var da ikke
værre end, at vi ganske naturlig plumpede i begge to med
vor fælles Lykke i Behold» ...

Det var jo ikke bare dette, som optog Sorenskriveren
og Fruen... Meretes og Reins Forlovelse; — hvordan
man nu saa Tingen an, — og Rein var jo en forunderlig
Natur, ikke let at komme tilbunds i, — saa var det under
alle Omstændigheder klart, — opgjorde Fruen med
Sorenskriveren, — at hun følte sig lykkelig med ham.
Hans Formuesomstændigheder var jo saa heldige, at han
kunde føie sit bestemt udtalte Ønske at gifte sig allerede
i Høst og tilflytte sin Fædrenegaard, indtil han kunde
opnaa en forønsket passende Stilling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/11/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free