- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XI Bind. Dyre Rein. Faste Forland. /
121

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dyre Rein

121

Saa nu i dette samme Herrens Aar blev der et nyt Ryk
af Travlhed og Opbud af Kræfter for atter at skabe et
helt Brudeudstyr.

Lidt haardt for Fruen, som saavidt var kommet ud fra
sit Fængsel og nu burde have faat sin gode Tid og Fred
til at gjenvinde Kræfter og forfriske sig ved at stelle i
Haven.

Og midt i dette, den store Begivenhed med Marianne.

De blev jo høist forundrede, da hun ikke straks vendte
tilbage fra Værket, efterat Alida havde afsendt Brevet,
hvori hun hævede Forbindelsen, og Far i et samtidigt
kaldte Marianne hjem.

Og det faldt da som en Bombe ind i Familien paa
Vangen, da Groth og Marianne saa meldte deres
Forbindelse.

Men da de havde læst Brevet ud, blev det jo
forstaae-ligt og snart næsten, som det saa skulde være. Groth
havde paa sin Side mere og mere følt og kommet til
Erkjendelse af, — skrev han, — at det var Søsteren
Marianne, der optog hans Sind, og at de to var som skabte for
hinanden.

De gamle paa Værket ønskede da, at Brylluppet skulde
staa snarest mulig og uden Opsigt, idet der løstes
Kongebrev.

... Ja her undgikkes ialfald den huslige Side af
Udstyret, om end Far maatte gribe sig noksaa stærkt an til
Sølvtøi og de betydelige Brudegaver.

Da saa Visergutten fra Vangen kom op til Rafos med
Groths Brev, der var slaat i forseglet Konvolut, sad Tante
Ra længe vuggende over det med allehaande Ryk og Nik
og grublede ...

Den Pige — den Pige... vidste, hun maatte ende med
at tage sidste Stik... Hun spillede altid udmærket. Kun
havde hun saa daarlige Kort paa Haanden, stakkel! —
det koparrede gustne Ansigt — og de smaa kloge, — men
klippende Øine ...

Medens Sorenskriveren med Fuldmægtig og
Kontorbetjening igjen færdedes paa Høstthingene, hvor Doku-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/11/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free