Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Dyre Rein
og længe stængt, der brød over... Han havde ikke
Ord, — overmandedes og græd, — trykkede hende kun
til sig.
Hun saa det næsten med Angst; hun havde ikke tro’t,
han kunde græde ...
— Og siden — om Aftenen, — sagde de atter og atter
Godnat, — og havde de atter og atter noget at sige
hinanden og kunde saa nødig lade dette blive det
allersidste.
— Den næste Morgen mødtes de igjen i den for dem
begge oprundne Verden, hvor alt laa i første Gangs
Skjær, nydugget, ubetraadt–-
— Og nu indfandt Gaardsgutten fra Tante Ra sig med
Hest og Kjærre. Han kom ind fra Gangen, geleidet af
Eufemia og Barbara under spændt Nysgjerrighed.
Og det viste sig ogsaa, da den veltilsnørede og
forseglede Tine i Fruens Nærværelse pakkedes op inde i Stuen,
at det var hverken mere eller mindre end et deiligt tykt,
solidt Silketøi, som Tante Ra havde havt den ødsle
Indskydelse at forskrive fra Kjøbenhavn som Present til
Merete, — «den vordende unge Frue, der kunde komme
til at indtage en Stilling i Samfundet.»
Barbara, der syntes, Rein manglede Forstaaelsen, holdt
i høi Ekstase Tøiet op og ud for ham og begyndte at
snakke og berette om, hvad der videre præpareredes til
Udstyret, — hvilken Veltalenhed Fruen dog afskar ved
at fortælle Rein og Merete, at Far idag skrev efter en ny
Bredslæde med Bjørneskindsfeld til deres Vinterreise ...
Og saa kunde da vel Eufemia ogsaa rykke ud med,
at der vilde komme en Pelsværkskaabe til Merete fra
Værket...
Den sidste Nyhed gled halvt forbi; Rein var
pludselig ude af Døren —
— Ved Middagsbordet maatte han være optaget af en
eller anden Sag. Han saa aandsfraværende ud og fo’r,
straks man reiste sig over til Kontoret igjen, idet han blot
nikkede til Meretes spørgende Mine og Blik.
— I Spisestuen sad Eufemia og Sypigen i Travlhed over
Meretes Brudekjole for at faa nyttet den korte lyse Dag.
Det klare, hvide Tøi laa udover, og Merete kom uaflade-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
