Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyre Rein
125
lig ind og saa paa og beskuede den. Man vogtede sig vel
for at lade hende komme til at sætte Naal i noget, som
vedrørte den. Det skulde bringe Ulykke —
Desto ivrigere syde hun oppe paa Værelset paa andet,
som skulde til. Der kunde hun i Fred og ene med sine
Tanker bygge Luftkasteller over Naalen___Hun fulgte
Rein paa lange Udflugter og Turer. — Han rode hende,
han bar hende over... Hun sad i deres Hjem ude ved
den store Fjord der nord og keg ud af Ruden og ventede
paa ham ...
Der laa som en Dis af halvsete Drømme for hende, —
den Tid, da hun skulde blive alene med ham, — bare
de to! —
Hun drev paa for at faa Timerne til at gaa, saa det
kunde blive Aften, — sprettede op Søm med den
mange-bladede Pennekniv, han havde laant hende, lagde den
hen, — maatte tage den igjen, — røre ved den, — se og
vende paa den —
Af og til satte Tankerne hende et intenst stærkt Lys
i Øinene, indtil hendes lidt klække Skikkelse saa
efterhaanden ligesom sank hen i dem––-
— Og om Aftenen, da han kom ind af Gangdøren i det
halvmørke Lygteskjær, overraskede og slog hun Armene
om ham.
Men han næsten stødte hende fra sig.
...«Alle disse Forberedelser og Anstalter og Aftaler!»
— udstødte han. — «Jeg faar en Følelse af Klip og
Tænger og Gjenhager, som skal holde mig fast... Det er, som
Døren er smekket i Laas bag mig!»
Merete saa med stigende Forfærdelse, hvorledes han
stod og stirrede bleg, ude af sig selv, med saadant vild
Glød under Brynene.
... «De syr og syr mig Tvangstrøien paa,» — spottede
han og fik som et hæsende Rovfugleansigt. — «Og saa,
— saa kjører de Kadaveret bort i en Bredslæde!» ...
Det fo’r gjennem hende som et Lyn, at det maatte være
hans skjulte Lidelse, dette Humør, som nu saa pludselig
var kommet over ham, og at det var det, hun vilde faa
at kjæmpe med gjennem Livet.
Hun tog sig sammen til et varmt Smil og la Haanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
