Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyre Rein
141
— næsten som Du kunde se udover Bygden, der Du
ligger, — og længere ud ogsaa.. yttrede Marianne. —
«Naar jeg sidder her hos Dig, blir det altid som i vore
Pigedage igjen paa Vangen.»
«Ja,» — nikkede Merete med sit smukke Hode; hun
mindede endnu om Ungpigen. — «Man havde ikke slig Hast
og Fart i vor Tid, Du. Der hændte ikke saameget. Posten
kom den ene Gang i Ugen med den lille Avis... man
havde Stunder til at ruge over sine Indtryk, — og de gik
kanske desto dybere ...»
Marianne mysede med et underligt grundende Udtryk
paa Søsteren: —
«Det var altid saa tungt at tænke paa, at Du laa der,
Merete. — Men nu har jeg begyndt at forsone mig med
det. Naar én er saa enkel og hel, knækker man ogsaa
helt! — Du formaade ikke at ta det op med Verden
mere —»
— Nu bankede Pigen paa og kaldte Fru Groth ned til
Theen...
Marianne stod et Øieblik, som der gik noget i hende. —
Saa bøiede hun sig pludselig over Søsteren og hviskede
i stærk Sindsbevægelse: —
«Var en stor Kjærlighed biet mig beskaaret i Livet,
— jeg skulde gjerne ligget der, Du ligger, Merete!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
