Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faste Forland
155
«Tøv, Snak, — hold Dig til Jorden; jeg gaar saamæn
ikke i nogen Dragt for Dig!»
«I Solskinssirts, — mørkt og gult slig, som Lyset nu
falder i Pletter paa din lyse Sommerkjole.»
«Kjære, kjære Dig, er det ikke — for smagfulde
Komplimenter. Først Hakkespette — og saa —»
«Isch, naar jeg vil ha Dig op at danse, saa er Du altid
paa Post med Snusfornuftigheden, — utilgjængelig. Nu
blir Kjolen din frostblaa.»
«Ja Tak, men nu har Du fulgt mig langt nok.»
Han stansede pludselig hvid i Ansigtet:
«Det vil sige, jeg trænger mig ind paa Dig!»
«Nei; men jeg maa opover til Fogdens.»
«Naa! — det var saamæn baade fort og fiffigt hittet
paa, — vi er nok to ingeniøse Hoder vi, Bera! Jeg
foretrak forresten at faa det ligefrem, — at Du er bange for
at vise Dig i mit latterlige Perpetuummobilske Selskab!
— Du husker ellers, jeg bad Dig ifjor fra Zürich brænde
alle mine gamle Breve til Dig om — om den Affære.
Tør jeg spørge Frøkenen, er de Breve sikret mot at falde
i Gabet paa Bylatteren, — jeg mener bragt ud af
Verden?»
«Du svarede ikke paa, om Du havde brændt mine,» —
forsøgte hun at optage Angrebet, — «de var jo rigtignok
ikke af nogen Interesse; men —»
«Alle, — alle — eller ialfald revet dem itu,» —
buldrede han som til noget meget ligegyldigt.
«Aa hvor jeg hader dem — allesammen,» — han truede
med den oprakte knyttede Haand ned imod Byen, —
«disse som jeg skylder en saa aldrig endende, — aldrig
gjenbetalelig Tak, fordi de lod en stakkars Gut, der ikke
var rigtig som andre Gutter, gaa fra Bord til Bord rundt
Byen og spise Tiggermiddage i halvfjerde Aar, efterat
Far døde, og saa med Onkelen i Spidsen gjorde det store
Skillingesammen, der skaffede ham til Zürich! Hvor sved
de ikke under hele Opvæksten som Snerter af Spidsrod
disse Øine og Smil, som forraadte, at de syntes, jeg var
noget af en haabløs Raring. Jeg følte mig hemmelig sat
i Klasse med en af disse Tulle-Kristianer og
Narre-Lorent-ser, som gaar omkring med Latteren efter sig i hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
