Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faste Forland
167
gene var Vægge, og der skulde Speilet hænge og der
Por-træterne, — og, naar to først var forlovede, var det
Familieskandale, om de skiltes, anrettede de saa aldrig
saa-megen Ulykke paa hinanden... Og en ung Pige skulde
bli Tante og strikke Strømper, om hun ikke blev gift, der
var saamæn ingen Udvei fra det___
Og, naar hun saa ovenikjøbet blev Præstefrue som jeg,
— fik en bra, prægtig Mand, kjære Bera, saa blev
Kassen saa at sige tættet for Luften udenifra paa alle Kanter.
Man vænnede sig jo ikke til at sætte Vinger paa
Tankerne, nei... Men underligt er det, Du, — endda jeg nu,
naar jeg ser tilbage paa det, maa sige, at det er, som et
helt Omvæltningens Jordskjælv er gaat over alle
Forholde, — har det dog egentlig ikke forbauset mig eller
stillet sig for mig som noget saa rent absurd... Det er
hellere, som et Slør er trukket bort fra Anelser eller
Tanker, jeg maa ha gaat med langt inde i mit inderste.
Derfor taber jeg ogsaa altid i Disputen med Jer,» —
smilte hun. «Jeg begynder af Vane med det gamle, og
saa trækker I mig over... Og, jeg véd jo ogsaa, at Du
har Ret og at det kun var af den pure gamle Vane, jeg
sa’ Dig, at jeg vilde blive saa lettet, om Faste vilde lægge
an paa at komme ind i nogen af Statens Stillinger, — om
en aldrig saa liden!» — lød det noget efter igjen i et
dybt Suk.
«Kjære, kjære Fru Forland, tror De, det vilde være saa
trygt? — tryggere end, om han fik bruge sine egne
Vinger; — han, som passer saa lidt for deres ydre Regler.»
«Aah, Du har jo saa Ret, Bera! Det er bare mig,
som —. Det er hans Idéer, som skal gi ham Stilling, ja
— som — ja. Huf, — jeg kan undertiden bli som
forstyrret.» Hun tog sig til Hodet. — «Det gjør saa godt,
at Du forsvarer ham, Bera, at Du tror paa ham. Du
har jo ogsaa set, hvor galt det var med hele dette
Perpetuum.»
Bera saa ud, som hun ikke rigtig vidste, hvad hun turde
svare: — «Han er undertiden saa underlig,» — kom det;
— «man véd ikke, hvad der kan dukke op.»
Fru Forland saa pludselig paa hende:
«Du er ikke sikker for noget som en Sjøorm, — en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
