Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Faste Forland
styg Sjøorm, som Du er ræd, Bera, — jeg forstaar Dig
nok. Jeg, som kjender hans Sind, har ogsaa været bange
... Modgangen, — Modgangen, Du, — han taaler den
ikke. Den dæmmer ligesom al hans Villie vildere og
vildere op, — saa han kan bli rent hensynsløs — ond...
Og derfor, — vidste jeg ham bare sikker i en fredelig
Bestilling, om aldrig saa liden!» — lød det igjen.
«Aa nei, nei, Fru Forland! Han er ikke ond. Han bare
jager Fantasien op og udmaler det for sig. Men kjære,»
afbrød hun muntert, — «sidder vi ikke her og laver
baade Sjøorme og Spøgelser paa Faste!»
«Jeg kommer altid til at tale med Dig om ham, Bera,
— det er, fordi ingen forstaar ham som Du.»
«Det er, fordi jeg tror paa noget hos ham, som blot
ikke har fundet sin rette Plads eller endnu ikke er
kommet frem,» forklarede Bera.
«Du mener, at alle Guds Skabelsesdage endda ikke er
forbi for ham,» — lo Fru Forland. «Det gjør saa godt,
det, Du siger. Du har en større Forstand end vi andre,
Bera. Jeg ser det, jeg ser det.»
«Ja, Gud véd, hvad jeg skal gjøre med den,» —
undslap det Bera... «Det var, fra han bode hos os den
Sommer ... Naar han talte om sit og alt det, han tænkte, var
det altid, som jeg saa ind i en ny og større Verden. Og,
da saa Perpetuumet kom, var det for mig bare som det
Hjul, der havde staat og ventet og nu skulde rulle det
frem altsammen! Han havde udmalt, hvordan det vilde
bli paa al Vis i Verden, naar blot Kraften kom.»
«Det var bare Hjulet, han ikke fik til, ja», — mumlede
Fru Forland.
«Men denne Verden med al den ny Menneskelykke
gaar aldrig ud af mit Sind!» udbrast Bera, idet hun
pludselig reiste sig... «Og saadan kan han efterlade sig en
Verden i elektrisk Belysning hos mange, han...»
Det sidste kom saa eget sagte ud i Luften, at Fru
Forland uvilkaarlig maatte se paa hende.
... «Og saa faar jeg Lov til at plukke mig en Skaal
Kirsebær nede i Haven, mens jeg venter paa Sølvi,» —
afbrød hun raskt og reiste sig.
«Ja, gjør det, kjære Barn ...»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
