Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faste Forland
171
endnu lider af, er heller en Trang til at forstaa dem.
Hvor ofte har jeg ikke gaat og undret mig og været
nysgjerrig og ledt efter, hvad der egentlig kunde stikke
bagom alle disse forbeholdne, høitidelige Bukkebæansigter,
disse Byens tause styrende Guder, som havde Magt til at
smile én ihjel, og foran hvem jeg endnu kan gribe mig
i at føie Levningen af min Gutterædsel, — Rædsel for
den Voksne Verden og al dens mystiske
Utilgjænge-lighed.»
«Der sidder endnu saameget igjen hos Dig af saadant,
som man føler som Barn, Faste, — og det er jo ikke til
din Forkleinelse ...»
«Men det, som i disse Dage har beskjæftiget mig, Bera,
er aldeles ikke saameget selve Spekulationsaffæren som
det, at jeg nu virkelig er kommet en Smule ind i
Mæglerens Fortrolighed og derved ogsaa ind bag Byens
Kulisser. Det er det Faktum, som for mig har udgjort en
hel indre Oplevelse, — det, at jeg nu kan staa og følge
det altsammen med Mæglerens knasende tørre Blik.
Forstaar Du, det er det ganske Illusions-Gardin, som er
ramlet ned for mine Øine!»
«Men, — jeg havde nær sagt, — hvad vil Du mellem
alle disse — «Voksne», som Du kalder dem!» udstødte
hun.
«Hvad, — hvad? ... Du forstaar da vel, at Du
fornærmer mig, Bera. Du anser mig da ikke for dem i nogen
Maade underlegen?»
«Nei, Du; men Du kommer aldrig til at bli paa din
Post der, hvor de Folk altid er det, om de saa sover! Du
har din egen Tanke- og Følelsesverden, som ligger, Gud
maa vide, hvor —; men ialfald langt udenfor deres. Jeg
tænker, Du skulde været Videnskabsmand eller noget
sligt, jeg.»
«Men ikke det, jeg er!» — føg han op. «Hvad, hvad
Du? — saadan en lærd, distræt Halvtulling, som de
sætter ind i en Stald med Bøger og drager, halvblind mod
Dagen, ud igjen efter Grimen. Jo, det var noget for én
som jeg det, som bare ikke kan finde Grænse for alt det,
han tørster efter baade at faa skabe og sluge af al denne
Verdens Herlighed. Jeg er en verdslig Kraft, ser Du,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
