Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Faste Forland
Bera, — verdslig baade af Natur og Princip! Jeg er
udover Snyderiet med den «ideale Verden». Den er,
virke-lighedsmæ8sig talt, et Loft med Blaar, hvormed man
lumpes for den reelle. Og derfor, Du, er det, at jeg vil
sætte Livet ind paa at faa grundet noget, som duer for
Menneskene, og gir mig, — Ophavsmanden, — baade
Rigdom og Magt og Anseelse, og alt det, som de siger, galt
er! Det heder, det skal være saa farligt at være
Millionær. Og, naar man er Millionær, skal det igjen være saa
farligt at bruge Millionen til at kjøre i forgyldt Glasvogn
med mange Heste for eller fare Jorden rundt med sin
egen Lyst jagt...»
«Snak bare saadan en Stund til Mægleren, skal Du
se —»
«Ja—a; — men saa dum er Faste Forland ikke, Du!
— Uf; men forresten saa har Du det med at rive mig
ud af min Tankegang, Bera! — en kold Maade... Vi
passer i visse Maader til hinanden som Ild og Vand.»
... «Jeg mener kun, at aldrig faar Du et Pengehjerte
sat ind i dit Bryst, Faste! Og det er det, som skal til for
at bli Pengemand. For Dig blir dine Idéer og Tanker
altid det første — lige saa afgjort, som det for de andre
er Skillingen.»
«Saa, Du... Paa det Vis skulde altsaa ingen, der fører
Aand i sit Skjold, befatte sig med Virkeligheden! Medens
Sandheden er, at enhver dybere Bevægelse skjælver og
dirrer efter at faa revolutionere og organisere... Du er
biet saa tung til at fatte, Bera, og Oprigtighedens
Honning flyder stadig fra dine Læber, siden —»
«Naar jeg fik udtrykke mig paa din Maade, Faste, saa
vilde jeg sige, at for Mæglerens Fantasi stiller et
Kronestykke sig saa stort som Fuldmaanen, medens Idéen ikke
er til at øine. Og for Dig er Tanken, Idéen, alt, og
Kronestykker, — Du styrtede dem i sække- og tøndevis i
Havet!»
«Aa, hvor jeg nu kjender Dig igjen, Bera, den gamle,
— hvad vil jeg sige, — den hjertestore, eleverede Bera!
— i dette pludselige Skjær... Hvad smiler Du af, — jo
Du lo ...»
«Du har et Talent til at plumpe ud fra det, vi snakker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
