Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Faste Forland
nesiumsglimt. Og s a a driver vi paa med Blindebukken
igjen, — leger Venner!»
Bera rettede sig uvilkaarlig paa Stolen, og der fo’r som
en hastig Angst op i hendes Mine.
... «Men Gud, hvor jeg husker Dig op for hver Gang,
jeg saadan saa Dig, — med de modige Øine, den klare
faste Pande over Brynene og Munden, som altid mener
saa helt og greit, at Du egentlig aldrig behøver noget
andet Sprog. Det er som Portræter af Dig, jeg har
hængende i Transparent for min Erindring...»
Det skjælvede lidt ved Beras Læber:
«Ja, i det fortryllende Lys ser Du vel alle, som i
Øieblikket forstaar Dig. Det er nu din Natur, det véd jeg
saa vel, Faste. — Men, naar de saa tviler?»
«Jeg siger, der er noget hos Dig, Bera, noget som
skraber prosaisk Bunden, — jeg møder det hver Gang, — en
Feil! —. Det hænger sammen med, at Du kan faa
Fregner i dit vakkre Ansigt.»
«Jeg skal ikke bli fornærmet paa Dig, Faste. Men,» —
smilte hun, — «synes Du for Eksempel, at den
Kompliment der var —? — Men, hvad siger Du,» — hun rakte
ham sin Haand, — «om vi fremdeles holder ved vort
gamle Venskab.»
«Venner? ... Naa ja, undskyld mig Bera! Jeg er som
Oksen, der altid styrter mod Staaltraadsgjærdet, fordi jeg
aldrig ser det!»
Han greb hidsig Hatten...
«Og der,» — nikkede han i Døren, — «har Du saamæn
Kristine Torp stilende hidop med hele Sækken fuld af
Bysnak og Skvalder, — og naturligvis i Haab om at faa
aflæsset det i et lidet Formiddags-Kraakething af
Veninder her i Konditoriet.
God Dag, Frøken Torp,» — lød det med en flygtig
Hilsen, som Faste skjød forbi hende nedad Trappen.
— «Nei Du, Bera, der mistænker saamæn ingen Dig
for, at Du skulde ville ophøie Forholdet til din Ven og
Protegée, Faste, til noget mere,» hviskede Stine fortrolig,
som hun satte sig.
«Nei, nei, Du, og der tænker jo Folk noksaa rigtig,
Kristine.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
