Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faste Forland
193
stærke Farver her i Landet, — saa det gnistrer! — Og
saa Du siddende dernede i Solskinnet og kurere paa
Gigten.»
«Du mener, at gjøre mig til Reklame for Badestedet,
— kunde Du det saavist, Gutten min...» Fru Forland
blev pludselig opmærksom ... «Hvad er det, — er det
ikke nogen, som roper derude ...»
«Naturligvis Sølvi, som tar imod sin Doktor,» —
forklarede Faste, — «hun gaar der saa brutalt forelsket. —
Jeg hørte Kjøretøiet stanse.»
Fru Forland blev staaende og lytte med Haanden mod
Hjertet; — hun havde opfanget en Stemme...
Faste fo’r med ét ud af Døren–-
... Støi, Larm, — Ditlefs halvkvalte Raab, — gjensidige
Spørgsmaal og Svar...
Og ind kom Faste med Søsteren Agnete høit baaret paa
Armen:
«Her, Mor!...»
— «Nei Gudskelov, — Gudskelov,» — lød det atter og
atter, som Agnete sad derinde i Sovekammeret og udgjød
sit Hjerte for Moderen ...
«Jeg har reist siden igaar Formiddag, Skydsskifte efter
Skydsskifte, og for hvert følt mig en Mil og igjen en Mil
længere borte fra det. — Og aldrig, Mor, har jeg tænkt
eller tro’t, Verden var saa vakker og herlig at leve i som,
da jeg sad i den haarde Skydskarjol og ligesom rullede
paa deiligste Fjedre ind i en ny Tilværelse–
... Sov nogle Timer paa Klefstad, — og imorges kjørte
jeg en Timestid i fuld rød Sol, før Taageregnet
begyndte ...
Det var jo det, at jeg var fri, — kjørte fra det! Jeg
vidste ikke, hvor tungt dette har knuget mig nu i over
et helt Aar...
... Han var jo saa hensynsfuld, saa selvforglemmende
god, — Penge og Verdslighed var aldrig hans Sag, — saa
rent ud til at høiagte... Og saa, Mor! — vidste jeg jo,
hvor svært I havde det derhjemme...» lød det lavt.
... «Det kom alt saadan umærkelig, lidt efter lidt,
13 — Jonas Lie. XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
