Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
Faste Forland
medens han hjælpeløs lod mig forstaa, hvorledes den
store forliggende Præstegaard og alle hans forsømte
verdslige Affærer trængte en ordnende Haand ...
— Og saadan gik det hele det første Aar. Jeg
interesserede mig baade for Pengeaffærerne og Præstegaarden
og følte mig nok saa smigret ved min Stilling som den,
der styrede uindskrænket med alt, som om jeg kunde
været selve Provstinden ...
Men saa kom der et Brev fra ham, som han bad mig
læse paa mit Værelse. Det var fint, vemodig klagende,
uden Spor af nogen Hensigt under —. Det gav mig knap
en Anelse ...
Og saa en Maanedstid efter nok et...
Og saa nok et, som helt aabnede mine Øine...
Han skyldte sin afdøde Hustru evig Taknemmelighed;
— men det, han maatte kalde «betaget Kjærlighed,» var
ikke faldet i hans Lod, før han nu følte sig saa dybt og
inderlig grebet...
Han erkjendte, det kunde være en Alderdoms Svaghed.
Men hans Livs Lykke berode nu helt paa at vide og se
mig syslende og svævende om i Huset.
... Den gamle Mand havde kjæmpet og stridt. Han
var for ærlig til at ville have mig som Datter. Og uden
mig følte han, han vilde faa en kold og tung Alderdom!
... Han bad kun for de Par stakkars Aar, han havde
igjen, — om lidt af den underlige usigelige Lykke, hans
Ungdom og Manddom aldrig havde vidst af. —
Og jeg forstod ham jo og syntes dybt Synd i ham.
Herregud, Mor, naar man, som jeg, vidste lidt om, hvad
Kjærligheden var, og, hvad det vil sige at skuffes! — Ja,
det er jo hændt mig, Mor... saa stillede det sig ikke saa
rent utænkeligt udenfor alt Land, om den gamle og jeg,
— som begge var lige fattige, — kanske slog vore Pjalter
og Levninger sammen og prøvede at gjøre noget ud af
Livet med det blege Solskin, vi kunde præstere. Han
trængte jo mig saa haardt, og jeg kunde paa mit Vis søge
en Lykke i min Gjerning der ...
Det var egentlig kun en Tanke, som i bittre Stunder
dæmrede i Baggrunden hos mig, — ikke noget opgjort
klart...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
