Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faste Forland
195
Men derfor saa — faldt Afslaget ikke saa helt sikkert
og fuldt afgjørende, at der ikke kom til at glippe som et
Haab igjennem for ham —
Derved opnaade jeg Betænkningstid til et næste Aar,
— og kunde vort gode kjære Forhold opretholdes som
før...
... Det er saa underlig, Mor, naar man føler, man er
biet rent ud som Solen i et bra og prægtigt Menneskes
Øine, — saa hans hele Sjæl ligesom vender sig efter
overalt, hvor én gaar ... naar en hvid Krave om Halsen kan
gjøre ham lykkelig, — og man ser, han fryder sig, naar
én sidder ved Sybordet, eller forstaar, han sidder med
Taarer i Øinene og lytter til éns Stemme, saa kan man
jo ikke andet end bli berørt af det!
Og saa var det, som jeg kanske dog kunde vænne mig
til den Tanke, at bli en Hustru og hjælpende Haand for
denne saa værdige Mand. Og jeg begyndte at forberede
Eder i Brevene hjem.
Livet som Præstefrue deroppe med alle de mangfoldige
Gjøremaal blev mig en stærkere optagende Illusion. Jeg
gik med fuld Hede ind i det altsammen. Og Provsten
saa til lykkelig og forstaaende.
Saa forløb Sommeren, og saa gik Høsten. Jeg véd ikke,
hvorledes det har været. Men jeg tænkte mig aldrig
Provsten paa andet Vis end saadan lykkelig og fornøiet
seende til...
Det var som en stille Aftale mellem os, at
Spørgsmaalet først skulde optages til Høsten med November, naar
mit Aars Betænkningstid var løbet ud. — Men Meningen,
at jeg da vilde gi’ ham mit Ja, laa ligesom i Luften.
Jeg véd ikke, hvad jeg kan ha tænkt eller følt i Tiden
udover, eftersom det afgjørende nærmede sig; men min
Trang og Tilflugt blev bare hver Dag ivrigere at skrive
og beskrive alt i Brevene hjemover, — saa I kunde og
maatte indse, at her var Tale om alt andet end at sælge
sig for en Præstegaard! Jeg vilde, I skulde forstaa min
Lykke, at den var virkelig... Og, naar jeg havde
forklaret det i é t Brev, syntes jeg altid, der ligesom manglede
noget, — at der var noget mere, I maatte vide, og at I
aldrig kunde bli forberedt nok ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
