Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
Faste Forland
«Hører jeg ikke som et saa godt Haab i selve Deres
Stemme, Doktor!» — udbrast Fru Forland med lysende
Øine.
«Ja, snakke kan han,» — mumlede Agnete.
«Men javist er det underligt, hvorledes Skjæbnens Veir
kan veksle over en Sag,» — fortsatte han. «Iaften syntes
man pludselig slet ikke saa vantro eller saa uvillige til
at støtte Sagen ...»
«Hvad siger Du?» — brast det ud fra de tre Munde
paa engang.
«Ja, og det første Skridt vil da antagelig blive at
forsøge Sagen udlagt til Aktietegning.»
«Antagelig... Aa Du véd bare ikke, Falkenberg,
hvor høflige Folk er i denne By,» forlød det fra Agnete.
«De siger én saa nødig nei ligefrem i Ansigtet.»
«Mit Hovedindtryk er ialfald,» — erklærede
Doktoren, — «at her fra Mødet i denne Aften vil indtræde en
hel Vending i Opinionen... Gamle Ordfører og
Rebslager Tryggesen stod der jo dybt oprørt paa Byens Vegne
og udtalte, at til denne Dag var dens Velstand bygget op
af det forsigtige, sunde Forretningslivet. Men af bare
Forhaabninger og Svindel og den Slags lod der sig intet
reelt udspinde for Fremtiden, — ialfald ikke paa hans
Reberbane!
Men da reiste Waggestad paa Wold sig — Underlig
nok,» — grublede Doktoren, — «der gives visse
forbeholdne tause Sjæle, som har siddet i Distriktet i et langt
Liv og mugget Penge sammen, indtil Forestillingen om
deres Formue er naat til det rent ubegrænset mystiske.
Naar en saadan stum Fyr saa tilslut pludselig
eksploderer og siger: «Jeg gaar med!» — saa føles det som et
høitideligt Tryk gjennem Salen, og som en ny Vished er
født. De Ord var som Beslaget og Stemplet paa Aftenen!
— Og de laa der nu med Hoderne op i Tegningerne og
udbad sig Forklaringer den ene efter den anden...»
«Men saa kan vi jo glæde os i, at Faste virkelig har
fundet Indgang, — det er aldeles intet Nederlag!» —
udstødte Fru Forland.
«Aa, Mor, det har jo været disse evige Skuffelser! ...»
ivrede Agnete. «Men Dig og mig har han altid kunnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
