Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faste Forland
235
«Knuden er,» — sa Doktoren lidt forsagt, — «at
Møblerne skal betales straks, de kommer. Saa jeg maatte ha
dem tilbage aldeles sikkert inden fjorten Dage.»
«Aa nei, nei, — snak da ikke, som om jeg bad om et
helt Laan,» — udbrød Faste. «Pengene har I igjen straks
i næste Uge.» Han følte deres begges Forstemthed bag
Velvillien.
«Jeg vilde blot sætte Dig ind i Forholdet, hvordan vi
har det,» — forklarede Doktoren, — «saa behøver Du
jo hellerikke ufornødent at forhaste Dig i utide. Ellers
ingen større Fornøielse for Sølvi og mig end, om vi kunde
være Dig tilhjælp med vor lille Draabe i en snæver
Vending...»
Han trak Pultskuffen ud og begyndte at tælle op af
en Lommebog Penge, som Sølvi efterhaanden ordnede
og la hen i Hobe for hvert hundrede ...
«Undskyld alt det meget i smaat, — skrabet sammen,
ser Du, for Recepter og sligt, som falder kontant... Fem
hundrede havde vi jo, Sølvi, — og der er det sjette —
saavidt... Her er femten Kroner igjen ...»
«I faar ikke ta det for haardt, at Jers Rigdom flytter
Plads for nogle Dage,» — spøgte Faste.
«Ja, det er jo ikke akkurat det samme, enten vi har
vor lille Kapital hyggelig i Pultskuffen eller farende om
i Lommerne dernede,» — bemærkede Sølvi. «Men de er
Dig undt, Faste!»
Faste holdt paa at svare: Jeg tog ligesaa gjerne i
Gløder; men betænkte sig og samlede Pengene sammen...
«Alt bra med Gutten vel? Faar ned i Forretningen igjen
jeg...
Men Tak, — Tak, skal I begge to ha,» — lød det i
Døren...
Faste kjendte sig som stegt paa den ene Side og lettet
paa den anden. Her var nu for Øieblikket som en liden
Fred. Og, som han gik nedover Alléen og rettede sig og
saa op i Trækronerne og pustede ud, kunde han ikke
fornægte, at Stillingen var biet noget hulter tilbulter i
den sidste Tid. Han havde faret som et stadigt Uroshjul
nu i fjorten Dage! ...
Han hilste paa Konsul Morland, som paa sin engelsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
