- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XI Bind. Dyre Rein. Faste Forland. /
244

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

244

Faste Forland

«Stakkars Gut, Du har en tung Byrde at bære frem,»
— sukkede Moderen.

«Der m a a en utvidet Aktietegning til... Man maa
kunne se udover Øieblikkets Vanskeligheder og
Pinagtighed. — John Berg røket paa Cellulosen sin, Herman Wiik
gaat, og Bruslimonaden og Hermetiken stanset. —
Selvfølgelig alt Overspekulation. Ingen Grund til at
forfærdes over det i en pengeknap Tid... Og der sidder da
Mænd som Wulff — Klüwer — Lüders — Breder... De
skulde ha tilstrækkelig Fremsyn til at forstrække Badet
med saavidt Ressurcer, at det kan slippe ikke altfor
ufærdigt over i Sæsonen og begynde at ta Penge ind
istedetfor at gi’ ud. —»

Der maa bankes paa hos de Herrer! — De er jo selv
Aktieeiere og kan ikke være gale —.

... Har gaat Tiggergang før!... Faar indøve min
Ungdoms Vane...»

Fru Forland saa forpint paa ham. Hun havde siddet
sammensunken og fulgt hans Tanker.

«Javist ja, Mor, her er mange Udveie for én!» — lød
det pludselig med Overbevisning. — «Nu gaar jeg ned
i Byen og taler for Matadorerne, — som Kossuth for
Magyarerne, — saa Pengene springer af Kassen! — De
skal danne en liden foreløbig Garantiforening for de
løbende Udgifter___»

Han var i Øieblikket ude af Gangdøren og vandrede
nedover med et Selvfølelsens Smil og Trods brændende
i Øinene.

Han stilede lige ned til Konsul Lüders. —

Underlig nok, Mina trak rask Hodet ind igjen af
Ruden, da hun saa ham nærme sig.

«Selvfølgelig Badestedsaf f ærerne, Konsul,» — gik han
paa, som han traadte ind paa Kontoret.

«Ja, Tiderne er jo forfærdelige, De,» — afbrød
Konsulen.

«Jeg mener blot, — det maa greies over Øieblikkets
Knibe indtil Sæsonen aabnes, og vi faar Indtægter, saa
Badet ikke kommer til at præsentere sig alt for umulig
sprikende nøgent og ufærdigt.»

«Ja, De har visselig Ret. Der er meget, man kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/11/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free