- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XI Bind. Dyre Rein. Faste Forland. /
245

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Faste Forland

245

ønsket at ha gjort, — og ugjort ogsaa, Forland! naar de
strenge Tider sigter Sagen gjennem sit trange Sold...
Her er næsten ikke Penge at opdrive, De,» — rystede
Konsulen paa Hodet.

«Men Aktiehaverne kan da heller ikke være tjent med
at lade Badestedet staa der, som en, der har indbudt til
Bal, men i sidste Øieblik ikke har Raad til at sætte Lys
i Kronen!... Saa har jeg tænkt mig, at De og Wulff og
Morland og endel andre Aktieeiere ...»

«Aktierne ja! — naar der ikke nu laa saa mange døde
af dem omkring i Fallitboerne, — særlig den
Waggesen-ske Beholdning. — De titulerede ham jo i Deres store
Tale for «Bjelken, der bar Badestedet». Og saa viser
det sig, at denne faste Klippe i Distriktet, der
forkyndtes at være af gedigent Guld, saagodtsom hele sit Liv har
fluktueret paa Randen af Underballance! Hans
pludselige vilde Spekulation i Badet var kun den sidste
krampagtige Søgen efter Udvei. Her staar nu nok af nøgne
Bjelker efter ham udover Bugten–■.

Ja, min Hr. Forland!» — Konsulen reiste sig
forbeholdent stivt for at følge til Døren, — «umuligt, —
aldeles umuligt at svare Dem, før jeg har hørt de andre
Herrers Mening.»

Der stod som en kjølig Høflighed ud af det ganske Hus.
Ingen venlig Dør aabnede sig derindefra med det
vanlige Forespørgende efter Moderen, — og Mina havde...

Han gik ellers og snudde og vendte paa det Svar, han
havde faat. Det var hverken ja eller nei; men nødte ham
til straks at tage udover til Wulff og Morland.

Nede paa Toldboden, hvorfra han skulde lade sig ro
over til Tangen, strøg han hastig hilsende forbi den
vanlige Snakkeforsamling. Han havde en Følelse af, at de
ligesom trykkede sig sammen og helst viste Nakkerne;
— de havde antagelig havt ham og Badet paa Tapetet...

Han stod alt i Baaden og skulde lægge fra, da tykke
Agent Mo kom farende nedover Bryggen raabende og
vinkende til ham med et Brev i Haanden...

«Alt et Forespørgende til Bestyrelsen, Forland, fra
Amsterdam, — om Plads og saa videre i Hotellet!... De er
tidlig ude for at sikkre sig. Se her!» — han viste Brevet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/11/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free