Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faste Forland
271
har besluttet at følge dit vise Raad og oprette den
Stiftelse, som Du i sin Tid fandt mig saa forpligtet til, og
hvorfor Du strengt satte mig under mine Medborgeres
Tryk.
Mit Anbud er nu gjort. Jeg tar Hotellet med Tomter
og Anlæg udover Forstranden, — alt, hvad der ligger
isoleret fra Byen, — for en Trediedel af, hvad det har
kostet Aktieselskabet. Jeg vil omskabe det til et
Kursted for bronchitiske og lungesvage, — har nøie
konfereret med Doktor Falkenberg om det... Der er jo, som
Du saa betryggende har skildret det i dine Prospektuser,
— alle mulige Fordele: Lunhed for Vinden, Salt i
Luften, Granatmosfære, baade Hav- og Høifjeldsaroma at
indaande,–saa, hvor kunde jeg lægge det
heldigere? —
Og alle og enhver er jo ikke i den Forfatning, at de,
som vi tre, kan reise til Syden..
XVI.
Fru Forland laa der i Sovekammeret med de store
milde Øine vendt mot Vinduet og saa paa de sidste gule
Blade, som af og til dalede fra Lindetræet... Der legte
en af de sidste Trækfugle i det — eller kanske den ikke
aarkede mere, — mente at overvintre hjemme, søge sig
en sidste Fjerkappe i Sneen?...
Det var deiligt, — ligesom saa bærende let at ligge og
tænke paa alt dette med Faste og Bera...
De gik nu om der i Huset, — deres første lille Rede,
— inden de tog Flugten til Syden, de ogsaa, og han prøve
sine Vinger... Han havde ligesom afgjæret paa et andet
Felt. I denne Opfindelsernes Tid kunde vel Begavelserne
let irre sig ind paa den Vei.
Han aarkede ikke endnu rigtig at tro paa, at der var
kommet en Lysning over det hele, — gik der saa uvant
stille, kunde falde hen og Øinene faa et saa smerteligt
Udtryk; — hun kunde se i dem, som i et Maleri, alt det
pinlige, der drog op for ham... Der maatte Tid til, før
det kunde svales og læges — saavidt...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
