Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
Faste Forland
Naar Bera kom til, var alt som strøget af ham. Fra
sin urokkelige Tro paa ham, eggede hun frem igjen hans
før saa ubændige Mod og Evnefølelse og kunde lade lyse
en Fremtid, der oprettede alt det skete. Og hvor
lykkedes det hende ikke at stemme ham op og følge ham,
naar Tankerne tog Flugt indover hans ny Gjerning.
Og nu denne sidste store glædelige Nyhed, at hans
Skuespil straks var biet antaget til Opførelse paa
Hoved-stadstheatret! ... Det var jo som en ny Terskel at gaa
ud fra.
Fru Forland laa og huskede paa Kirsebærtræet og
Faste, da han raabte: «det er mig, som blomstrer,» —
følte en underlig glad Vished om, at med ham var der
plantet et Aandens Træ.
Og hendes Agnete havde ligesom faat Sol over sig
igjen... Det var ikke vanskeligt at spaa, hvad det vilde
bli til. Døscher fandt daglig Anledning til at træffe
hende nu, efterat han var vendt hjem fra Eksersitsen...
Det var saa underlig, hvorledes Sammenhængen
alligevel altid kom op ... saa godt at tænke paa___Ditlef fik
nu først sit i en næste Verden...
Doktor Falkenberg og Sølvi saa ofte op til Fru
Forland i denne Tid. Man frygtede for, at Gigten skulde
slaa sig paa Hjertet. Alle de stærke Indtryk havde vel
været mere, end hendes Nerver og Kræfter kunde bære,
saa tilsyneladende rolig, hun tog det.
— Hun laa der igjen en Sénhøstens Dag med Øine,
som lyste stille af hendes Tankeverden, og et svagt Smil,
— som altid af noget, hun syntes.
Fru Forland ikke kjæmpede, hun saa heller mildt
forklaret ned paa den gamle Strid, hun havde frelst sig udaf
saa mange Gange om igjen og om igjen ...
Der v a r en Mening i alt, — den Tanke maatte ikke
slippes! ... helt fra dette, hvorfor hun selv skulde bli slaat
med den haarde Lod at vandre om kuet og krogbøiet,
saa hun ikke kunde reise Hodet og se op i Loftet, — hun
havde været en kneisende rank Kvinde engang, — til det
altid paa ny opdukkende bittre Spørgsmaal om Ditlef.
Hun havde en Tid stridt haardt... Hun maatte ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
