Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
Faste Forland
To Odder stak sig udover, og Faste stod med
Følelsen af, at Virkeligheden med sine Krav og Fordringer
endnu strakte sig ud efter Damperen, han fo’r paa, som
to Hummerklør, der vilde gribe efter ham.
«Du kan tro, Faste, jeg har ofte besigtiget dette dit
kantede Hode,» — spøgte Bera, — «det er saa bunket
og bulet som et Blikspand. Det er vel, fordi der er saa
meget underligt i det?» — mente hun.
Faste hørte ikke. Han gik der i stærk Stemning inde
i sit eget Syn ...
Lidt efter stod han ved Rælingen med en Blyant og
en Lap Papir og skrev:
Fraadende Braadsjø og nedknust Dæk,
et overhændigt Hav,
alting skyllet og sopet væk, —
og, hvor blev Skipperen af?
De jog for Storm, og de fo’r for Vind,
de søgte ind Forlands Vig;
bag Aasen stod Fjeldet med Taarn og Tind
og Toppe i Himmerig.
Og der fandt af revne Seil de nok
og Vrag, som i smaat var knust,
fra Snekavet gik der med Fok og Rok,
og Stormen sidst havde sust.
Men aldrig fandt de igjen den Mand,
som sank i det Bølgebræk.
De søgte om Land, og de spurgte om Strand;
— men Fyren og Skuden var væk!
Ja, Manden, de søgte, hvor blev han af? —
Han tog sig no’ underligt til.
Han seiled’ sig op paa det Hav over Hav,
hvor Kikkerten rækker ei til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
