Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faste Forland
273
slippe den Tanke, at hendes hele Skjæbne var en Indsats
i et høiere Liv.
Hun maatte ikke slippe den...
Enten det, — eller der var ingenting, — kun et under
Hæl traadt Skrig, — og der kunde ikke leves!
Ofte havde hun stridt, — nu ikke længere: — Hvi er
dette lagt paa mig? Jeg vil tilbage til Jorden igjen. Men
Vandet er for koldt. Hden for hed. Guds Forfærdelse
bor i dem.
Hun havde forsonet sig med sin Plantelære, — kunde
nu ligge ligesom stille og se og betragte Væksten med
de usynlige Skud og Blade–
Inat havde hun havt den gamle, deilige Drøm, — var
igjen i Kirken, og hendes Stemme fyldte den, saa
forunderlig klar og stor og frigjort op imod Buerne,
medens Ditlef stod med Taktstokken og anførte Koret oppe
fra Orgelet.
Nu sov hun.
Høstsolen randt i Stilheden henimod Skjærmbrættet.
Af og til pikkede en Fugl et Par korte Stød paa Ruden.
Falkenberg listede sig ind___
Aandedrættene sagtnede saa underligt med af og til
et Suk ...
Saa med ét — under en stærk Udaanden, der lød
næsten som et Triumfraab, — reiste hun sig op fra Puden
med udstrakte Arme. Hun rettede sig med et «A—Ak,
nu gaar jeg —»
Det var, som Stivheden glap af hende, — Øinene sank
igjen i et halvt Smil, og rank og ret faldt hun tilbage
paa Leiet! —
XVII.
Dampskibet pløiede Sjøen i Halvskumring udenfor
Kysten.
Onkel Joel var gaat tilkøis for den skarpe Aftenluft,
og Faste og Bera spadserede paa Dækket. De følte begge,
at det var, som de gik i en Afgjørelsens Stund.
Der var endnu spredte lette rødlige Skyer, der
mørknede ned mod Horisonten og Havet.
18 — Jonaa Lie. XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
