Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Naar Jernteppet falder 42
røg deres Cigarer og nippede til Morgenkaffen. Naar de
kom for nær Travlheden, mødtes de med et ærbødigt
«Omforladelse», efterfulgt af Svaberen og svære
Pudseapparater, der utvetydigt nok raabte afveien.
Her og der langt indover Dækkene stod Smaalclynger
af tyktklædte Herrer og Damer — Folk, der engang
vilde opleve at se Solen staa op af Havet.
Mængden foretrak at hvile i deres Køier længst mulig.
Nogle brød sig hverken om Himmel eller Hav, de
forholdt sig ligegyldige til begge Dele, — laa og vogtede paa
Søsygen, — forhørte sig søvniggrætne ud af deres Lugar,
hvordan Veiret var.
Mathias Wiig befandt sig vandrende paa
Mellemdækket i et ham selv høist overraskende Humør.
Han var gaat tilkøis igaaraftes i dump Nedslagenhed
som den, hvis hele Fremtidshaab var udslukket. Efter
Mødet med Ellen — et tomt Øde! ...
Og idag! — var det ikke, som der var overgaat ham
noget glædeligt?
«Joho, — Mathias Wiig havde noget af sin Rygrad
igjen endda!»
Han havde dennegang staat en Tørn, — en Prøve, —
ligget der i Spiritusdampen som i en Helvedes Bagerovn,
— og var kommet hel ud igjen ...
Han aandede saa forunderlig let, — følte sig næsten
som Strudsen, — midt imellem at løbe og Lyst til at
flyve...
Og saa vidste han jo, at Ellen gik der paa den samme
Planke som han!
... «Naar man først faar Smag for Selvovervindelse ja.
Den kan være harsk nok i Begyndelsen» ...
Se, se, — Ketil Borg havde ogsaa havt den samme
tidlige Idé at overvære Solopgangen, — nyttet den til et
Stevnemøde med Miss Rockland!
Hendes blege Ansigt havde faat et saa varmt Skjær nu,
Straalerne begyndte at slikke i Solopgangen, — et
næsten blændende lykkeligt Udtryk.
Hun kunde nok se ham an som Lysguden, der han
stod med Solen som Ild i de røde Haarkrøller og viste
og pegte udover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
