- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
43

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I Naar Jernteppet falder 43

Han bød hende Armen, og den klække Skikkelse
rettede sig under Gangen med en vis Beherskelse ved Siden
af hans.

De gik og de stod for ikke at blændes ...

De valgte ny Plads for Vinddraget, og han hyllede
Kaaben atter og atter om hende ...

«Stakkars Pigebarn,» — tænkte Mathias Wiig — «en
Guldklump, som han vi] putte i Lommen!»...

— De kom rullende, de lange Bølgestrækninger som
Bjerge og Dale, violette med Glimt lig af Smaatoppet
Esseild under. Damprørene stod af og til i rødt Skjær,
medens Solen laa der halvt kløvet i Havranden.

Og nu sprat den!

Dagen kom frisk nytoet med rullende Guldbjerge og
Eventyr fra at Solguden havde badet sig.

Mathias Wiig følte det, som havde han gjennemgaat
noget beslægtet, — et saadant Sjælens Bad...

... «Da er Verden ren. Da er der endnu ikke kommet
Synd i den og alt det, som formørker og smudser og gjør
Straalerne mattere og mattere —

Hm—m, kast ud en Pøs og hal den ind igjen, og af
hele Illusionen med Farverne og al Pragten og alle
Eventyrene blir der kun tilbage en Skvæt simpelt Sjøvand!

Som vi ikke alle færdes daglig paa Tilværelsens
Oceandyb, bare at vi er afsløvede for at se det.

Her gaar Havmanden — og derinde Agnete ...

Men ikke vil jeg bedrage hende ved at spille paa
nogetslags Lire.

I vor Vise har der været Graad nok» ...

Han stod i Morgenstunden og sværmede.

–-Mary Johnson, — den vrede unge Dame fra

Kahytten, — vilde ogsaa se Solen stige op af Havet. Hun
var af norsk Udvandrerfamilie. Faderen eiede nu et
Broncestøberi i Chicago.

Jo rigtig! — — Med det samme hun traadte op paa
Dækket, atter den sortsnudede, — var det ikke som
forgjort!

Hun gik længst mulig hen paa Dækket —

Sortsnuden hed Grip og var Pianofabrikant. Hun
havde undersøgt det i Reisebogen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free