Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Naar Jernteppet falder
45
Succes nu i New-York. Men ellers, som De siger, Doktor,
i det store, — nei, saa vilde jeg paa det bestemteste
nægte at lade mig behandle af nogen Heks i En dor.
Livet er for mig et Spillebræt, — Seir eller Undergang,
atter og atter, til Alderen kommer, et Kast med
Terningen, et Vovestykke paa Nerverne for hver Gang. Og saa,
— om jeg vidste det alt forud? — Livet blev lamslaaet,
fladt og tørt som en Pandekage af bare Mel uden
Sylte-tøi» ...
Nu viste Fruen sig i Kathytstrappen. Hun stansede lidt
som for at hente Pusten.
Idet Doktoren kom hen og mødte hende, udbrast hun
betaget:
«Det er, som jeg er kommet til Dagens Lys og de
levendes Land igjen!»
«Men kjære Barn, Du er jo aldeles bleg. Kom her og
sæt Dig og drik et Glas Vand,» — lød det fra Doktoren.
«Det har nok været en ordentlig Spaakjærring dette.»
«Det var skrækkeligt, — som hun tog et Greb i mig.
Jeg glemmer det vist aldrig... Der e r dog noget, —
noget, i dette overnaturlige» —
«Hun har altsaa sagt Dig det, Du ikke likte at høre,»
— kom det med et mørkt Blik fra Doktoren.
«Det véd jeg ikke... Det véd jeg ikke. Jeg forstod
det jo ikke — helt... Men det var skrækkeligt! — Hun
sad der i et halvmørkt Fosforlys, — saadan blaaagtig i
Ansigtet og ligedan Hænder, og stirrede paa mig mere
og mere indtrængende, saa jeg tilsidst følte mig ligesom
slugt af hende —
Jeg sad halvt som i Drømme og saa mig sløvt om. Hun
havde et Bord med en Lysestage foran sig, og et med
alskens rare Tegn og Runer besat Væggeteppe bag sig.
Fonden saa ud som Indgangen til en Begravelseshule —
Ja, hvad hun sa’? — Jeg syntes, jeg hverken hørte
eller forstod. Men Ordene staar alligevel skrevet ind i
min Hjerne,» — Fruen hankede sig paa Panden...
«Mine Ansigtstræk laa høit i det lyse og glade, sa hun,
og min livlige fuldblodige Natur for helst at handle først
og tænke siden . ..
Nu saa hun ind i mit Hjem og studerede og saa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
