Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Naar Jernteppet falder 44
Ellers var han vist allestedsnærværende.
Igaar havde hun flyttet Plads ved Dineren og sat sig
om ved sin Far. Saamænd, han havde ogsaa byttet Plads.
Og der kom de igjen lige over for hinanden!
Hun blev staaende og se udover det rødmende Hav, og
bøiede og bøiede den lille fine Spadserstok, hun havde
lagt sig til i Europa, ned imod Dækket.
Pif, — der brast den med et bøit Knæk —
Naturligvis, — en to tre, var Svartsnuden der, — tog
galant Stumpen op fra Dækket og beklagede Bruddet,
som det kunde været et Saar.
Havde hun endda smeldt den af paa hans
Rygstykker! —
«Kanske De kan sætte den sammen igjen i Deres —
Paraplyfabrik,» — lød det impertinent.
«Nei da heller støbe den om i Bronce!» lo han efter
hende, som hun slængte Stumpen overbord og gik.
— Doktoren var i fuld Leg med sin Søn Isak. Han
havde tat ham paa Ryggen nu, de var biet træt af at
løbe omkap, og satte ham saa uventet op paa
Hyttetaget, hvorfra Gutten ikke kunde komme ned igjen.
«Bravo!» — lød Fiolinistens Stemme, da Gutten uden
Betænkning vovede Spranget og hang sin Far om Halsen,
— «tapper Fyr!»
«Han skal bli noget, han kan faa bruge sin gode stærke
Krop til,» — yttrede Doktoren.
«Ser De,» — kom det intimt, — «Moderen er saa sund.
Og denne Karen!» — han satte sig hen og begyndte at
vippe Gutten paa Foden... «Høit op i Veiret ja! ... Se
bare den naturlige Balance, Havsland. Jeg stør ham bare
saavidt med Haanden, — Moderens Harmoni! — Jo da,
jeg gaar her og venter og er Barnepige. Arna vilde
absolut ha mig med ned til denne Heksen for at spaaes.
Men, voksne Folk, De, med et og andet oplevet et cetera,
— lader sig ikke spaa! Der skal et troskyldigt Barnesind
til, som hos min Arna, for ikke at føie saameget som en
Studsen foran det.»
«Aa Pokker heller,» — lo Fiolinisten, — «jeg skulde
nok gi’t lidt til for at vide, om jeg kommer til at faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
