- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
62

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I

Naar Jernteppet falder 62

«Véd De noget om det?»

«Aa ja. Aa ja, — endel, ikke saa lidt» —

«I Retning af hvad?»

«Det kan jeg ikke sige Dem. Men jeg har oplevet —
gjennemgaat» —

«Oplevet... Gjennemgaat? ... Min Ulykke er, at jeg
aldrig har gjennemgaat noget.»

Hans Blik faldt igjen paa lille Gunnar...

«Hvilke Lunger et saadant Barn maa ha, som kan
springe slig ustanselig, — og hvilken Kraft; — men til
hvad Nytte» ...

Han stod lidt endnu —

«Jeg tror, Du gjør mig søvnig, Du lille Krabat!» —

Han tassede ind til sin Hybel–-

— Inde i Musiksalen som paa denne Tid af Dagen var
saagodtsom tom, sad Ketil Borg ved Pianoet og
klimprede paa nogle Folkeviser, dem Miss Annie Rockland
prøvede at lære sig, — hun stod der hos ham og af og
til nynnede Melodien med.

Ketil Borg havde svævet i noksaa stor Spænding, fra
han var kommet efter at Miss Annie virkelig lod til at
bære paa den Beslutning at begive sig ned i 111 og lade
sig sin Skjæbne sige. Det mulige Svar havde tynget ham,
— han var jo ellers en fuldstændig fordomsfri Mand, —
men Tilfældet kunde jo være ude med et uheldigt
Udtryk ... Og hvem vidste, hvad det vilde virke ...

I Eftermiddag var hun imidlertid kommet stormende
hen til Forældrene, helt henrykt. — Nu havde hun
været der — hos Spaakvinden ...

Var det ikke underligt, hvad et saadant Menneske
kunde se og forudsige? — lød det —

Men ingen paa Jorden forstod det uden hun selv...

Hun havde staat der hektisk rød ved Faderens Arm,
og af og til gjemt Ansigtet ved hans Skulder for at
dække, hvor straalende hun var...

Altsaa — All right! ...

Hun stod der bag hans Ryg og nynnede med en vis
Triumf i Stemmen.

Af og til vandrede hun lidt frem og tilbage. Hun gik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free