- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
76

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I

Naar Jernteppet falder 76

«Slaa Skyllevand over hele Snakket dit, Mathias, —
det er jo bare Røg, — og grib Virkeligheden, siger jeg!

— — Naa, hvad staar Du og tænker paa?»

«Aa, — at Du er et lykkelig Menneske, Wangensten! —

For det første er Du kommet til Verden med saameget
Vind i Dig, at Du kunde fylde hele Storseilet om Du gik
tilsjøs, og tillands kunde Du drive en Masse Veirmøller —

Og dernæst at Du har kunnet gaa saa mange Aar over
denne Jord uden nogengang at ha sat saameget som
Støvlehælen ned i Virkeligheden. Da det kom ud af
Mode at præke Idealer fra Talerstolen for
Gjennemsnits-befolkningen, fløi Du bare trøstig paa dine Illusioners
Vinger over til Dundee for at frelse Verden fra den Kant.
Aldrig har Du tvilet og aldrig har det klikket for Dig...

Din Gang har været den lykkeliges — med Vinger
ogsaa paa Fødderne...

... Naar hele Menneskeheden kom ind i Dundee, Du!

— Jo — Jo! —

Hvad véd Du fra dit ideale Paulun om Sorg og Anger
og Samvittighedssvie og alle Sjælens Tyngsler og Jammer
mod Himlen!

Men Plastre tar Du Dig freidig for at byde en Mand,
som har stridt og brødes med Virkeligheden et Liv
igjennem og ligger knust i det Land, hvor Du aldrig har
været, og som Du kanske først kommer til at forstaa et
Glimt af, naar Du kreperer!

Haah, haah, — det gjør godt engang at faa tale ud!»

Wangensten vuggede endnu med Hatten —

«Jeg ser Dig svinde fra mig, gamle Kammerat... Det
gjør mig mest ondt for din Forlovede. Du er ligesom
indpodet et Serum imod alt høiere. Jeg faar mere og
mere Indtrykket af, at Lyset er slukket i Dig. —

— Og Tak, Brændevinsvitserne skal jeg ikke ha!» kom
det bestemt, idet han satte Hatten paa og gik.

Sjette Dag.

Doktoren vaagnede udpaa Natten ved, at han hørte en
sagte Latter...

Det var som Foltmars Stemme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free