- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
77

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I Naar Jernteppet falder

77

Han lyttede og lyttede, — kjendte det begyndte at
snurre rundt for sig... Han maatte selv slaa ibjel sine
forrykte Idéer.

Det faldt ham et Øieblik ind, at det kunde været Arna,
som laa der og smaalo i Drømme til Foltmar, — kanske
nu havde et Stevnemøde med ham, — glædede ham med,
hvad Fiolinisten havde sagt om Guttens mulige Begavelse.

Doktoren slog sig pludselig i Forfærdelse med den
knyttede Næve for Panden.

Han behøvede jo blot at se paa hende for at blive
overbevist om, at det var det rene Vanvid, han brødes med.

Det havde været til at le af, hvis det ikke gik saa
sørgeligt ind paa Forstanden!

... Hun var jo saa langt fra va’r eller saar for det
Kapitlet om Foltmar, at hun tvertimot gik paa ham med
det, — uafladelige busede ud med sine varme Følelser
for ham ...

— «A1 min Glæde i denne Verden har jeg nu engang
sat paa hende og — det skulde én ikke gjort kanske...
er kanske virkelig en Galskab» ...

Han havde begyndt at liste sig i Klæderne, men faldt
alt i ét hen i Grublerier, der engang begyndt i den mørke
Stund kunde gaa indtil de strandede paa det klare
ufor-staaende Udtryk i hendes Øine.

... «Tanken lader sig nu ikke binde, ikke stænge,» fo’r
han op ...

«Sæt, sæt, sæt engang, Mand og ikke Nathue! — at
en Natur saa hed lidenskabelig som hendes i et Øieblik
havde kommet til at forløbe sig... Hvad vilde saa hun
— akkurat hun, med sin for praktisk og theoretisk
Opgjør uskikkede Natur — gjort? ... Aldrig vilde hun
knust eller slaat mig ihjel ved at aabenbare det. Hun
vilde tie med det til det yderste, dø med det for min
«Lykkes Skyld», — for den store Kjærlighed, hun vidste,
vilde dræbes, — hun vilde spare, skaane mig... Hun,
som er saa hel og sund, vilde tænke: — Hvorfor gjøre
mig ulykkelig? — Det er nu engang sk jet, og hun véd,
hun offrer et Liv paa at gjøre det godt igjen» ...

Saa mange, mange Gange disse Tanker havde banket
i hans Blod! —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free