Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Naar Jernteppet falder 80
«Du der! — Du der?»
«Du vil ikke vide af mig paa slige fordækte Steder,
nei,» — lød det ironisk, — «hvor man ser gjennem den
rare Kikkert!... Men naar Hodepinen blir for gal, ser
Du, og der ingen Raad eller Piller er mere hos de lærde
og vise, saa tyr en syg Mand til, hvad det skal være! —
Og javist resulterede det i noget.»
«Saa Du, — og hvad sa hun?» — optog Fruen det
ivrigt.
«Hun sa for det første den Sandhed, at jeg var gift...
Og saa, — hun ledte og ledte, som hun forfulgte noget,
— en forviklet Traad. Endelig øinede hun dunkelt
noget. — «En af os bar paa en tung Hemmelighed,» forlød
det» ...
Doktorens Inkvisitorblik hvilte speidende paa
Hustruen, — vaagede over hver Muskel og hver Fibre i
hendes Ansigt, som om det gjaldt Liv og Død.
Han tog pludselig begge hendes Hænder og holdt
hende fast foran sig ...
«Gjør Barmhjertigbed!» — bad han. «Sig mig nu her
ved din Sjæl og den evige Sandhed, — gaar Du og bærer
paa en tung Hemmelighed?»
«Kjære, kjære Jon,» — raabte hun forfærdet ved at
se det dybe forrevne Udtryk af Sjælesmerte. «Hvad
skulde jeg ha for Hemmeligheder for Dig!»
«Vidste jeg det ikke nok! — Vidste jeg det ikke nok’.»
Han slåp hendes Hænder og kastede sig tilbake...
«Man kommer aldrig længere med Dig.»
Arna sad som bedøvet, — han led altsaa af en fiks Idé!
Efter en Stunds underlig trykkende Stilhed rettede
Doktoren sig rolig op: —
«Naa ja, Du,» — begyndte ban igjen, — «kan det ene
være sandt, saa kan jo ogsaa det andet være sandt... Hun
spaade os videre, at her under Overreisen vilde denne
underlige Hemmelighed faa en Opløsning. Men, om det
førte til ondt eller godt, kunde hun ikke sige... Alt om
Overreisen laa i Taage for hende; her svandt eller
forvirredes ethvert Tegn og Mærke indi det
uigjennem-sigtige.»
«Ja, maatte der komme en Opløsning, og alt bli’ godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
