- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
88

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I

Naar Jernteppet falder 88

Der kom en kold, raa Taage, hvorunder Blussene
ombord, her og der henover, lyste som udaf en glansgraa
Dimme.

Ellen huttrede og frøs, og drog sig ind til sin korte
Hvile.

Syvende Dag.

Man syntes at være kommet ind i en Taageregion.
Skaadden laa tyk og raa, huttrende kold, og stængte for
Udsigten. Man saa kun de nærmeste Bølger hæve sig,
som fra det ubekjendte, og skumme af.

Tauge og Rig, Ting og Mennesker blegedes for sine
Konturer og sank henover Damperens Længde ind i det
graa.

De gik for sagtnet Fart og skjærpet Udkig.

Man ståk Hoderne ud af Lugarer og Salonger og trak
dem ind igjen, eller tog sig en Vending ud paa Dækket.

De faa mere energiske Friluftsfolk vandrede i fuld
Reisemondur med tilknappet Overtøi og opbrættede
Kraver.

Inde i Spisesalen gjorde man sig det efter
Omstændighederne hyggeligt, hver i sin lille Frokostcirkel.

— «Ja,» — sa Mr. Rockland, der kom udefra, —
«vedvarer denne Taagen, kan vi skyde en hvid Pind efter at
naa frem imorgen.»

«Hvad, Papa?» — udbrød Miss Annie levende optaget.

«Naa, Barn, Du ser slet ikke ud, som Du er skuffet
over den Ting. Sjøturen har bekommet Dig særlig vel
denne Gang.»

«Den maatte gjerne vare evig,» — udstødte Miss
Annie sagte.

«Ja disse herlige Dage er nu snart forbi,» —
henkastede Ketil Borg traurig. «Bagtefter har man kun
Erindringen! — Det blev ikke, hvad jeg havde tænkt
mig, en tør Forretningstur over Atlanten ... Jeg skulde
jo korresponderet, og,» — fulgte det med en vis Vægt,

— «lad mig faa Lov at sige Familien Rockland en Tak,

— den lader sig ikke udtrykke i Ord. — Men hvad har
jeg ikke oplevet for Timer, Stunder her i denne for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free