- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
126

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I

Naar Jernteppet falder 126

Der laa hun fremdeles udover Aftenen, uhyggelig tyst
med Smertens Drag i det blege Ansigt.

Moderen tog Haab af, at hun nu af og til klemte
hendes Haand, mente, det var Tegn til, at Krisen kunde være
ved en Vending.

I Kahytten havde de helt neddæmpet Lyset for Natten
og lagt sig paa sine Køier ...

Der høltes kun af og til et kvalt Suk eller et Støn fra
Annie, og de begyndte at faa en Tro paa, at det kunde
føre til en befriende Slummer.

De laa der trætte efter Dagens Spænding og
Begivenheder med Søvnen dæmrende i Øinene.

«Saa Du?» — raabte Mr. Rockland pludselig og reiste
sig forfærdet. —

Annies hvide Skikkelse listede gjennem den skumre
Kahyt...

Med Lynets Hurtighed var ban efter hende —

Hun stod alt borte ved Rælingen, da han naade hende
og fik Greb i hendes Klæder.

Han tog hende vildt betaget i sine Arme og bar hende
tilbage til hendes Køie igjen ...

Der lød tunge Støn, kvalte Suk.

Omsider faldt hun hen i en Hulken.

Og noget efter vinkede Mrs. Rockland til sin Mand, at
hun sov.

Hun laa der som et indslumret Barn...

Aandedragene blev efterhaanden dybere og roligere.
Nu og da vak hun nervøst til.

— Det blev langt ud paa Formiddagen den næste Dag,
da Annie vaagnede.

Hun laa taust med store Øine og stirrede foran sig.

Saa randt der en Taare — en stor og tung, der havde
fyldt Øinene, eftersom Billedet fra Gaarsdagen steg frem
for hende. —

Og saa én og én, — hastig efter hinanden strømmende
i rigelig Overflod, saa Ansigtet badedes i Graad.

Hun fældte de unge Aars hjertesvidende, grænsesløs
fortvilede Taarer, — som Livets Illusioner randt væk,
dryp i dryp, — sluknede ...

Hun græd ud sin Ungdoms første og eneste Kjærlighed!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free