Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Naar Jernteppet falder
127
Ketil Borg havde den hele Dag ikke vist sig paa
Dækket.
Ilan havde sine Sager at ordne og sin glemte
Korrespondance for Linien at tænke paa.
Han tog Klædningsstykker og han lagde dem fra sig
igjen, — faldt gjentagende hen i at sidde forbybet i
Betragtninger og stirre ned i den tomme Kuffertbund ...
Han havde sin Arbeiderbolig og sit stolte Herresæde,
— en hel stor sprungen tusindfarvet Sæbeboble for
Øi-nene og maatte nu rive ned den hele Bygning, rive den
ud Spiger for Spiger, Bord for Bord, Planke for Planke,
Bjælke for Bjælke ...
Der var gaat en rasende Orkan over det hele!
Fossen skummede fremdeles i sin vilde Skjønhed. Men
drog ikke længere ham op til Millionens Tind, —
tordnede nu tomt hen i Unytten. Den drev ikke saameget
som et Kværnhus, — han, som havde tænkt at male
Gidd der!
Alle de store Foretagender og Anlæg, — der var bare
Sand og Grus igjen, gammel Vold, hvori der ikke var
gjort et Spadestik ...
Fabrikbygningerne, som hans Sjæl havde tændt op
med elektrisk Belysning. Landskabet, Egnen, han paa
modem Vis gjennem Kapitalen skulde beherske, socialt
som økonomisk ...
Herrefølelsens og Magtens usynlige Krone, han vilde
have baaret, residerende i det mægtige, af Speilruder
skinnende Slot midt paa Volden — med Fjeldsiden til at
salutere fra og Toppen til at vise Verden langt udover
Sund og Hav, hvor Ketil Borg hode —
Alt —- alt — væk! — sunket i Havet med Millionen,
som igaar gik tilbunds.
Det var en Trang i ham nu ligesom at gjennemgaa alt,
hvad han havde tænkt og ment med at reise Vækst og
Liv af Mr. Rocklands Kapitaler, før han kom til at sidde
som bare Ketil Borg, Ingeniøren og Sportsmanden igjen.
Han måtte indrømme sig selv Tid til at dale ...
Han maatte ligesom ta’ sig Ferier, før han sad i Grus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
