- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
128

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I

Naar Jernteppet falder 128

bakken igjen, og i al Tarvelighed var nødt til at skrive
ned en Korrespondance.

Den gamle Ketil Borg havde simpelthen ikke Raad til
at sørge, — havde endog nu at angre, økonomisk angre,
de flotte Cigarer, han havde budt Mr. Rockland, og stirre
i Kuffertbunden, medens Situationen tegnede sig som en
vigende Taage alt klarere for hans Opgjør.

Men egentlig, — hvad havde han gjort? Som Sagen
forelaa var der bevislig ikke Chance, ikke Haab for én
Person, — end sige for to.

Ja, havde vi været gifte saa, — da havde det været den
simple Pligt at dele Skjæbne med hende, om hun saa
havde været en Pulverheks ...

Men som det forelaa? — Man maatte kunne staa i Mr.
Rocklands egen Stue og demonstrere det...

Og alligevel,–Forklaring umulig!

«Satan!» — Han fo’r op og stampede i Gulvet —

Et svartere Uheld! —

... Intet andet at gjøre, end at gaa lige hen og løse
Returbillet.

— Lille Isak havde gjort en ny Opdagelse, — den at
en saadan Far kunde være en hyggelig Mand!

Før var det altid: Mor, Mor, — nu lød det den ganske
Dag: Far, Far... Han holdt ham i Haanden, hvor
han gik.

Ikke det mindste bange for ham mere. Det var som
en ny Kammerat, han havde faat!

Paa hver sin Side af den endnu ulaasede Kuffert sad
Doktoren og hans Hustru og deliberede. Af og til maatte
han finde sig i, at Isak kløv op paa Stolen bag ham og
tog Plads med begge Ben om hans Nakke ...
... «Du vilde paa det Vis kaste alle dine Planer!» —
udbrød Arna betuttet. «Du taler, som Du kunde ville ta’
direkte Billet hjem igjen!»

«Jeg er ikke saa langt fra det, ja,» — sa’ Doktoren
lunt.

«Saadan at lægge med store Pas ud i Videnskaben! —
Det er lidt for — jeg havde nær sagt, — for lidenskabelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free