- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
143

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ulfvungerne

143

Det begyndte med en ærtende Latter. Men Ansigtet
blev blegt, og Lystigheden stivnede ufrivillig, medens
hendes Tanke forgjæves ledte efter Udvei...

«Mig, — som?» gjentog hun næsten lydløst...

Pludselig kastede hun sig ned i Skindsofaen med
Ansigtet i Hænderne:

«Nei, jeg vidste ikke, at Du var ond, Niels!» brast hun
hulkende ud — «ond — ond» ...

Niels Bjelke stod og saa paa hende:

«Solen paa Lindestad,» — kom det...

Han stormede ud.

— — Der havde været to Sessioner inde hos Fruen.

Frøken Winsløff havde faat aflæsset sin mangfoldighed
af Kundskab og Viden om de sidste Dages Hændelser i
Byen. Og Fru Kapteinen paa Vold havde under Suk og
Støn væltet sine Bekymringer af i sin ældre Venindes
Bryst og kjendt hendes forstaaende Haand i sin.

Fru Ulvung reiste sig nu fra Stolen, pudsede sig foran
Speilet og klappede og glattede Kjolelivet om sin fyldige
Person.

Som hun gik ind til Gjæsterne, kastede hun i
Forbigående et forskende Blik ind i Hjørneværelset, hvor
Konsulens mægtige hvide og Svoger Bankchefs skaldede
Hoder dukkede frem i Tobaksrøgen.

Kapteinens røde Ansigt og opstemte Passiar viste, at
det ikke var første Gang, han var henne og fornyede
Toddyglasset.

Fru Ulvung rystede saa smaat paa Hodet.. .Ingen kunde
fortænke Manden i, at han gjerne tog sig et Glas, tungt
og knarkende som hans Hustru førte Regimentet...

Da hun kom ind i Dagligstuen, blev der som en Stans
i den livlige Pasiar. Hendes Øine og Øren havde sin
Bevægelighed og Opmærksomhed rundt om i Værelset, før
hun endelig slog sig ned i sin egen Stol ved Bordet.

Den ivrige Disput var pludselig afbrudt. Enhver følte
sig nu blot frem for at vide sig i det rette Farvand; man
vilde ikke komme iskade for Meninger, der ikke var efter
Tante Narnas Sind.

Fra sin Plads blev hun som altid Centret, der vidste
at gi enhver Ting sin rette Bedømmelse og sætte den i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free