- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
155

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ulfvungerne

155

med og uden Hund, — flyvendes og løbendes. Jaja, der
kan bli Anledning til at traktere de fremmede baade med
Aarfugl og Tiur og Ryper, — til Skogen blir blank for
dem, da,» lød det muntert.

«Aldrig kan Principalen sige ja til dette!» udbrød
Evensen forarget.

... «Og saa alskens vildfarende Kugler pibende mellem
Mastetræerne, borende sig ind i Barken baade én Tomme
og to fra de langtrækkende Geværer.»

«Jaha saa man med Sanden kan kalde det Drab paa de
gjildeste Trær!» istemte Evensen med Gravrøst.

«Ja, ind i min Skog slipper de ikke! Men i Mødet paa
Kommunehuset idag vil det afgjøres, om Byens folk skal
indhente en saadan Tilladelse om Traverbane hos Deres
Principal.»

Konsulen smækkede paa Hesten, der utaalmodig
rykkede frem og tilbage for Tøilen.

«Naa, — mig kommer det ikke ved. Men jeg synes nok,
det er værdt at forberede Hr. Wolmar itide paa det
Angreb, der er igjære mod Skogen hans.»

Han snertede Hesten med Svøben —

«Farvel, Evensen!»–

–-Konsulen kom idag kjørende ind paa Torvet

fra en uventet Kant. Man kjendte paa langt Hold hans
flade Pelshue med skyggen foran, og, som han
avancerede, strøges Hatter og Huer respektfuldt af, uden at
han lod til synderlig at paaagte det.

Tre, fire af Byens større Forretningsdrivende slentrede
der frem og tilbage mellem Galanterihandler Lunds
Speilglasruder og Apotheket. Andre stod ved
Posthustrappen og passiarede og stampede med Fødderne for
Kulden, medens enkelte snakkende Smaahobe saa’s
vandrende nedover Bryggegaden.

Konsulens langsynede kontrollerende Øine tog straks
Oversigten.

Han havde som af et Kl ar blik paa Nerverne alt, hvad
der tænktes og føltes, — kjendte dem saa godt
allesammen fra et langt vaagent Herskerliv paa Pladsen. Han
kunde de frimodige Fjæser og Miner og Positurer, der
lavede sig op foran ham, vidste, hvordan den ene og den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free