Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Ulf vungerne
anden gik der og gjorde sig til Løve foran sit Musehul
eller — som tilfældig — forsvandt ind af Husdøren.
Konsulens Ansigt fik et Øieblik et truende Udtryk.
Han følte Magten i sig til at lette og veie op hele Torvet.
... «Afhandler de Herrer, om der skal være Bal paa
Klubben?» hilste han og holdt Hesten an. «Hjemme hos
os haabes og tænkes der bare paa Bal.»
«Ikke just det heller.» Man smaasmilte og saa menende
ned for sig.
Man var alarmeret, følte sig i farligt Farvand. Det
gjaldt at udtale sig forsigtig, ikke at lade sig spigre fast
af nogen bestemt Mening, men hændig finde Ord for
mulig Ret paa begge Sider.
«Nei, nei,» — brød Konsulen pludselig hvast ind, —
«jeg hører jo, at der ogsaa er paa Tapetet en anden Dans
paa Klubben idag. Den vedkommer ikke mig. — Men
med lidt Folkevet skulde det vel være indlysende, at det
Liv og de direkte og indirekte Fordele, der vilde fulgt
med en Traverbane paa Lindestadvandet, kan Byen ikke
vente at høste en hel Mil op i Skogen. Eller hvad?»
Der smiltes stærkt samstemmende.
Ud fra Posthuset kom den nye Havnedirektør med sin
Bunke Post i Haanden. Han saa sig lidt om og stilede
saa tvertover Pladsen.
«Jeg tar ikke feil, det er Hr. Konsul Ulvung,» bukkede
han. «Jeg er saa fri at præsentere mig selv som den ny
Havnedirektør paa Stedet. Skal faa Lov at aflægge min
ærbødige Visit paa Lindestad, naar de første Dages
Travlhed med Indflytningen er over» —
Konsulen hævede Armen uden Tegn til at have
opfattet Tiltalen og fortsatte med forstærket Stemme, idet
han pegte ud ...
«Deroppe ligger nu Lindestadvandet som en Brødskive
for de nødlidende, den de kan skjære af den hele Vinter.
Og dernede foran min Kontordør staar Folk, som søger
Arbeide tæt i tæt ude i Gaden ...
Me—n, jeg skulde naturligvis heller ha assisteret med
at sprænge Heste!»
Der udbredte sig en Munterhed blandt de
omkring-staaende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
